torsdag den 18. januar 2018

Den, der lever stille





Leonora Christina Skov er mag.art. i litteraturvidenskab, ansat som litteraturanmelder på Weekendavisen og så er hun forfatter og foredragsholder. Hendes værker, der bl.a. tæller; Hvor intet bryder vinden (se mere nederst på denne side) Rygsvømmeren, Førsteelskeren og Champagnepigen, er oversat til flere sprog, ligesom Leonora Christina Skov har modtaget Kunstfonden treårige arbejdslegat. Den, der lever stille er en biografisk roman om Leonora Christina og hendes familie – Læs mere omforfatteren her

Christina vokser op i Helsinge, i et halvtomt parcelhus, hvor familien lever et meget tilbagetrukket liv uden ret stor berøring med andre mennesker. Meget tidligt går det op for Christina, at hun er ganske uønsket – hendes mor forsømmer ikke én eneste mulighed for at fortælle Christina, hvor slem fødslen var, hvor meget hun er til besvær og, hvor meget moderen ofrer for at give Christina det bedste af det bedste etc. Christinas far er helt på sin hustrus side, hænderne sidder løst når Christina (igen) har fået sin mor til at græde, ligesom han heller ikke forsømmer at kommentere Christinas (mange) mangler; hun skriver ikke uden stavefejl ved skolestart, hun ligner en luder da hun er på vej til fest og Christina må da kunne se, hvor meget hendes mor tager sig af hende, hvor godt familien har det og endelig holder han skarpt øje med hver en øre fra lommepengene, for bare at nævne en smule. Bruger Christina så meget som en femøre på slik, lukker lommepengene – for altid! Helt fra de tidlige barneår har Christina opdaget, at hun tiltrækkes af piger og kvinder. Det er naturligvis fuldkommen udelukket, at hun kan være lesbisk i den familie – tale om det kan hun heller ikke, for begge forældre er stærkt homofobiske. Men naturligvis kan Christina ikke blive ved at lægge bånd på sig selv, og en dag sandheden på bordet. Helt som ventet, bliver det ikke modtaget godt hos forældrene. Christinas mor kalder hende pervers, faderen bakker op med andre stupide udsagn. Og da moderen får en kræftdiagnose, er det tydeligvis Christinas fejl – alle ved jo, at cancer er psykisk betinget og fremkaldes af, i dette tilfælde, en homoseksuel datter. I sin kamp for at overleve, slippe fri og ikke mindst forsøge at genskabe sig selv, beslutter Christina sig for at lægge Christina til hvile i Helsinge og skabe Leonora. Leonora skal være en fri kvinde, der tager imod den kærlighed der bydes hende – uanset køn. Og så skal Leonora være kvinden, der skaber frihed og ro i Christinas hoved. Men sådan et forkvaklet familieliv sætter spor – dybe spor. Spørgsmålet er om Leonora Christina kan lykkes med opgaven. Evner hun at slippe fortiden og tage imod den kærlighed og de venskaber hun bydes? Får hun endelig italesat problemerne, får svar eller tager hendes mor Leonora Christinas mange spørgsmål og manglende svar med i graven?

Den, der lever stille er, helt som de øvrige tekster fra Leonoras hånd, en fuldkommen fantastisk sproglig bombe. Leonora Christina skriver fængslende, vedkommende og frem for alt så spillevende, at jeg var med som flue på vægen og helt inde under hjernebarken på Leonora Christina. Hun formidler som få, men til de mange!

Romanen indeholder flere temaer; først og fremmest psykisk terror. En stille dræber, der ofte ikke opdages og endnu mindre anerkendes. Her er det er dagplejemor, der slår ned i problemets midte, men ikke høres. Så er der temaet om mobning på flere planer. Dertil lægges ”Jeg blander mig, men vil ikke stå ved det” martyrer, der af (misforstået) godhed indsamler al den dårligdom de kan komme i besiddelse af og videregiver i overflod. (tak for tanken, men NEJ TAK til de konstante lussinger du bibringer mig) Og så er der (det evig aktuelle) temaet med homoseksualitet. Mennesker (for)dømmer, udspyr diagnoser, fremkommer med obskure, generaliserende udtalelser (tak for at overse de kollegiale råd – jeg kunne ikke være mere ligeglad med, hvordan i gør det) Mennesker påberåber sig tolerance, men kan alligevel ikke tolerere en homoseksuel i familien, og slet ikke tæt på. Hvad filan sker der? Det er 2018 og homoseksuelle skal stadig bedømmes på deres seksualitet frem for deres menneskelige kompetencer – Det er trist. Og desværre et klokkeklart eksempel på, hvorfor romanen er så vigtig og evig aktuel.

Den, der lever stille er en samling af problematikker, kastet i hovedet på et barn, med fangearme, der strækker ind i hjernen på et ungt menneske for til slut at ende hos et voksent menneske. Et menneske, der konstant er i tvivl om andres hensigter. Konstant bliver misforstået, mobbet og skamløst kritiseret og som alligevel bliver ved at forsøge – kræver sin ret til at deltage i debatten og behandles som det hun er; menneske, kvinde, forfatter og debattør. Mange mennesker forsøger at lukke munden på Leonora Christina, men hun kæmper videre – insisterer, specielt i forhold til faderen. Hvordan denne (umulige?) kamp kan vindes er mig en gåde. Hvorfor vil et menneske have mentale lussinger konstant, hvornår er nok, nok? Jeg ved det ikke, men jeg vil gerne melde mig på holdet, der står bagved og griber ifald forfatteren falder. For hos mig tæller mennesket frem for evnerne.

Da jeg anmeldte Hvor intet bryder vinden, løb jeg desværre også nogle gange ind i nogle af de fordømmende: ”Nej tak, hun er alt for skinger.” Når jeg delte min store begejstring for denne forfatters evner. Hvad i alverden har hendes udseende og udtale at gøre med hendes skønlitterære romaner? Det har jeg stadig til gode at få besvaret. Jeg kan stadig ikke se relevansen – men vil man gå glip af virkelig gode læseoplevelser, der åbner op for menneskelig refleksion og maner til eftertanke står det naturligvis frit for - men sikke et tab!

For endnu engang må jeg bøje mig i støvet. Leonora Christina er en sublim fortæller, hvordan hun er lykkedes med at skrive denne selvbiografiske roman, er mig en stor gåde. For den er på alle måder selvudleverende, hudløs og kalder på hele følelsesregisteret… Jeg har været virkelig påvirket under læsningen, og jeg er ”kun” læser. Romanen er et tveægget svær: den er en sproglig perle, kapitlerne flyder og læseren er med hele vejen. MEN, den er, følelsesmæssigt, utrolig svær at læse. Det er svært at være så stort et menneske som Leonora Christina er – jeg når hende ikke til sokkeholderne. Men hun skal have tusind tak for at tage mig med indenfor - jeg ville ikke have været det foruden. 

Den, der lever stille er en af dette årtis mustreads – læs den!


 Tidligere udkommet og anmeldt på Bognørden

Hvor intet bryder vinden – Læs anmeldelsen her

Anmeldereksemplar
© Bognørden

torsdag den 11. januar 2018

Den fabelagtige familien Frank


AF Michael Frank



Oversat af Karsten Nielsen

Den amerikanske forfatter har tidligere skrevet essays noveller og artikler i amerikanske medier. Han har været anmelder for Los Angeles Times og nu debuterer han som romanforfatter med denne autobiografiske fortælling om ham selv og hans familie.

Michael bliver født ind i den fabelagtige familien Frank, som ældste af tre sønner. Han bor sammen med sin mor, far og de to yngre brødre i Los Angeles. Ikke langt derfra bor Michaels faster Hank (Harriet) og morbror Irving. For Michaels mor er søster til Irving og hans far er bror til Hank. Ikke så langt fra de to familier bor Sylvia som er Michaels mormor og Harriet Senior som er hans farmor – for i den fabelagtige familien Frank arrangerer faster Hank det hele og alt kommer bedst i par af to. Hank og Irving er succesfulde manuskriptforfattere og lever i overhalingsbanen, og har stort set alt, hvad de måtte begære - lige med undtagelse af, at de er barnløse. De kaster derfor deres kærlighed på Michael, som fra ganske lille, bliver forfordelt på alle måder. Han bliver hentet med til overnatninger, på udflugter, hvor han får gaver (to er altid bedst) og med ganske få undtagelser lader hans faster og morbror som om Michaels to brødre ikke eksisterer. Til at begynde med kan Michael ikke andet end at nyde de mange udflugter, gaverne og al den viden, der bliver ham tildelt. Men ganske stille og roligt opdager han bagsiden af sin elskede faster; det er dog mærkværdigt som der er fejl på alle mennesker, hvor meget de svigter Hank. Og ikke mindst opdager Michael, hvordan det er at være den, der skuffer Hank ( og Irving) Som Michael vokser op, er det uundgåeligt, at også han vil svigte Hank. Men, hvor er Michael og resten af familien i Hanks spil? Er der overhovedet nogen, der tør sige Hank imod? Eller er Michael dømt til at rette ind og lade Hank styre også hans liv til evig tid?

Romanen er skrevet i et litterært, knivskarpt (billede)sprog. Michael fortæller levende, hudløst og med få, men stærke virkemidler. Læseren er med helt inde under huden på Michael og til dels også på de øvrige medvirkende. Fortællingens tema taget i betragtning, er det en fortælling, hvor kærligheden driver ned af siderne sammen med gruen, modløsheden og det livslange og tilbagevendende spørgsmål: hvorfor?

I disse dage er biografernes fokus på filmen om den grusomme kvinde, der manipulerer sig vej gennem livets forhold. Denne erindringsbog er den litterære pendant. Michael Frank giver narcissisme og manipulation helt nyt liv, samtidig med at jeg som læser, flere gange undres over hans stadige evne til at rumme, elske og forsøge at forstå.  

Specielt afsnittet omkring morbror Irvings sygdom gjorde et virkelig stort indtryk på mig. Alt i mig råbte på modvilje, mens forfatteren evnede at fremdrive sig selv til menneskelige højder, der sjældent er set. Jeg bøjer mig i støvet, takker for en usædvanlig grum rejse med ind i familien Franks univers. En rejse, der viser, hvor galt det kan gå med et magtmenneske i centrum, hvor meget vi mennesker kan tåle og, hvor meget vi måske burde afstå fra.

Den fabelagtige familien Frank er en virkelig stærk erindringsbog. Jeg fornemmede en usædvanlig (nærmest umulig) objektivitet fra forfatterens hånd. Netop den objektivitet gjorde romanen  utrolig læsværdig og til at udholde. For meget i romanen er faktisk så grotesk, at ingen ville købe den som værende realistisk. Fem hjerter og fem F ér for Den fabelagtige familien frank er en fabelagtig fortælling - En absolut mustread.


Anmeldereksemplar
© Bognørden



onsdag den 10. januar 2018

Konkurrence - Giveaway Pigen under jorden

Konkurrence – Giveaway

Gads Forlag udgiver d. 19. januar første bind i en krimiserie om arkæologen Ruth Galloway. Du kan få fingrene i et signeret eksemplar og et lækkert krus, her op til udgivelsen. 


Forlaget skriver om bogen:

Da politiet finder menneskeknogler i saltmarsken undenfor King's Lynn i Norfolk, tror de, det er de jordiske rester af Lucy Downey, en lille pige som blev kidnappet ti år tidligere, og arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway bliver tilkaldt. Men Ruth konstaterer til kriminalinspektør Harry Nelsons skuffelse, at knoglerne er mere end tusind år gamle.

Lige siden Lucy forsvandt, har Nelson modtaget mystiske breve med referencer til rituelle ofringer. Da endnu en pige forsvinder, beder han Ruth om at hjælpe med at tolke brevenes indhold. Mens Nelson og Ruth nærmer sig hinanden, viser det sig, at Ruth er i livsfare, fordi hun hjælper politiet. Jagten på kidnapperen bliver en kamp mod uret – både for den forsvundne pige og for Ruth selv.

Pigen under jorden er første bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.


Elly Griffith

Elly Griffiths er blevet tildelt en lang række priser for sin bestsellerserie om Ruth Galloway, som tæller foreløbig ni bøger. Hun bor i dag i Brighton med sin mand og deres to børn.

Hvis du gerne vil have fingrene i det lækre krus og et signeret eksemplar af bogen, så kan du smide et lod i puljen ved at skrive, hvilket dansk forlag, der står bag udgivelsen af serien og dermed, hvem der donerer præmierne. Du kan deltage her på bloggen, på Facebook – klik her og på Instagram – klik her.

Jeg trækker en vinder d. 17. januar kl. 20 Hvis vinderen ikke har kontaktet mig indenfor 24 timer trækkes en ny vinder. Held & Lykke 

© Bognørden

tirsdag den 2. januar 2018

A-Potentiale


AF Michael Stig Sørensen


425 sider Skriveforlaget

A-Potentiale er forfatterens debutroman. Han er økonom og arbejder indenfor management. Efter en opvækst i et litterært hjem har han nu kastet sig over selv at skrive bøger. Dette er første bind i en planlagt serie om politikommissær Anders Kastrup. 

Politikommissær Anders Kastrup nyder sin singletilværelse, hvor hans teenage-tvillinger indimellem kommer forbi til lidt hygge. Men ellers levner Anders rigelig tid til hans job og ikke mindst hans fritidsinteresse, kvinder. På vej hjem fra et kursus i Polen, møder Anders den polske skønhed Anita. De indleder en hed affære, men Anita er ikke en kvinde, der er let at holde styr på og da Anders kommer på sporet af en europæisk ring, der ser ud til at handle med meget smukke kvinder, begynder han at grave, hvilket får fatale konsekvenser. I Aleppo i Syrien sidder Sumaya. Hun og hendes to yngre brødre er efter forældrenes død, havnet i en flygtningelejr i Tyrkiet. Men Sumaya vil det bedste for familien, så hun kontakter en fætter i Danmark og beslutter sig for at rejse til Danmark af Balkanruten og derefter forsøge at få sine brødre med til Danmark. Men Sumaya må hurtigt sande, at sådan en lang rejse er farefuld. Både fordi hun rejser ene kvinde, men også fordi rejsen er belagt med mennesker, for hvem bedrag er dagligdag. Sumaya og Anders´ skæbner kommer til at krydses, de kender ikke hinanden og heller ikke de omstændigheder, der binder de samme snore sammen om dem – og spørgsmålet er så om de hver især kan klare udfordringerne eller de også ender som ofre.

Sproget er sådan set letlæseligt. Det er let at finde rundt i tid og sted, ligesom plot og figurer er kendte stereotyper. Der er ligheder med både Axel Steen og Harry Hole. Sexscenerne kunne sagtens være grebet ud fra de førnævnte herres eskapader. Plottet blotlægges fra starten, så det er det endelige udfald, der er spændingsmomentet i romanen. Udover de mange indslag med og om sex, får læseren også opskrifter på mad, ideer til vin og en generel indføring i et enormt stort egos liv på Østerbro. Jeg havde meget gerne set en skarp redigering, så det essentielle kom frem, blev realistisk og gav fortællingen nerve.

Det er faktisk også min allerstørste anke: Figurerne og deres handlinger bliver ganske enkelt for banale og kunstige. Anders benytter hver en mulighed for at fremhæve egne færdigheder på alle områder, men falder over løsninger og kommer aldrig til at træde frem hos mig – Jeg aner simpelthen ikke, hvem han er under den selvfede maske. Det samme gør sig desværre gældende for både politiets arbejde og de øvrige figurer. Det bliver for letbenet og perifert i stedet for gennemarbejdet og solidt.

Temaet med kvindehandel og migration er jo evig aktuel. Det samme er fortællingen om den ensomme politimand, der selv mener han er guds gave til kvinder og politikorpset. Det betyder så også, at det er figurer og temaer, der allerede er skrevet rigtig meget om. Netop derfor skal endnu en roman med dette indhold kunne stå frem som noget originalt – i min optik, lykkedes det desværre ikke.

Romanen er underholdende, en ren drengerøvsroman. Jeg kan sagtens mærke forfatterens glæde ved at skabe, og det vil jeg gerne honorerer. Men må desværre også erkende, at jeg ikke blev indfanget i universet og derfor fik en skuffende læseoplevelse.


© Bognørden

torsdag den 28. december 2017

En fremmed i huset

AF Shari Lapena



Oversat af Steffen Rayburn-Maarup

Så er hun her igen, den canadiske forfatter med en baggrund som både engelsklærer og advokat. Og så er hun kvinden bag Naboparret, der udkom på dansk i 2016. Se mere nederst her på siden . En fremmed i huset strøg til tops på bestsellerlisterne i både USA og England ved udgivelsen, Lapena lader til at have bidt sig fast i domestic noir genren.

Karen og Tom har været gift et par år. Tom er revisor Karen arbejder i genboens bedemandsfirma. Parret lever stille og tilbagetrukket, faktisk ser Tom kun sin bror og Karen ser kun genboen Brigid. En aften kommer Tom hjem og finder huset forladt. Hoveddøren er ikke låst, væk er Karen og hendes bil, mens både hendes taske og mobiltelefon ligger i huset. Tom forsøger forgæves at finde Karen og blot få minutter efter han har ringet 112, banker politiet på og siger, at de muligvis har fundet Karen – Men, hvordan kan de finde hende hurtigt? På byens hospital vågner en kvinde efter et voldsomt trafikuheld. Hun kan intet huske om hverken ulykken eller, hvad der er gået forud for den. Kvinden er Karen, eller er hun? Karen, der aldrig overskrider fartgrænserne, altid lever roligt – Karen, som nu er tiltalt for hasarderet kørsel, og faktisk også bliver tiltalt for mord, da en død mand, findes i nærheden af, hvor Karen kørte galt med bilen. Men, hvad er op og ned i sagen? Har Karen noget med dødsfaldet at gøre, hvad lavede hun i det hele taget i det lyssky nabolag – og frem for alt, tror Tom på hende – og, hvad med veninden Bridget? For når det kommer til stykket, kender ingen faktisk Karen særlig godt.

En fremmed i huset er, præcis som forgængeren, en letlæselig domestic noir roman. Sproget er let, kapitlerne korte og indeholder hovedfigurernes fortællinger. Handlingen er levende, figurerne er nogenlunde realistiske og vægten er atter lagt på det psykologiske. Vekslingen mellem figurerne fungerer super godt, og giver handlingen dybde.

Naboparret formåede at overraske, fastholde spændingen og læseren helt frem til slutningen. Det synes jeg desværre ikke lykkedes denne gang. Det er for let at gennemskue plottet, handlingen bliver aldrig så levende, at jeg evnede at fastholde spændingen. Og endelig var der indimellem lidt grus i figurernes maskineri – jeg kom ikke helt til at tro på dem og deres handlinger - det blev en anelse for opstyltet.

Men underholde, det kan hun Shari Lapena. Selv om jeg ikke synes, at denne toer kommer helt på niveau med debuten, så er den afgjort læsværdig og ganske underholdende. Er du, som jeg, en ivrig læser af psykologiske romaner, så er dette afgjort et godt bud på vinterens læsning. Og så skriv navnet bag øret, for jeg tror, at der er mere godt i vente.



Tidligere udkommet og anmeldt på Bognørden:

Naboparret – Læs anmeldelsen her

Anmeldereksemplar

© Bognørden

tirsdag den 19. december 2017

Der var engang en gang




Søren Skogstad Nielsen er cand.polyt og har bl.a. skrevet fagbøger. Skønlitterært debuterede han i 1989, i Politiken med novellen: Den dag assurandør Enrico Ernst bed en betjent… Dette er forfatterens anden digtsamling idet han i 2014 udgav Billeder fra Bagerste række. Læs mere om forfatter og digtsamling her og et nyt projekt her

Samlingen består primært af meget korte digte. Den røde tråd er tanker, tanker om verden, politikerne, det eksistentielle og det nære i forholdet til os selv og i omgangen med andre mennesker. Jeg har valgt et enkelt meget kort digt som eksempel og tre digte, der vakte eftertanke og genklang hos mig.

Frugten:
Denne rådne frugt
Falder i den dybe kløft.
Guderne ser på.

Omtanke:
Nu gør hun det igen.

Er jeg ked af det, når hun er ked af det?
Er jeg glad, når hun er glad?

Eller er det omvendt?

Jeg sidder på lokum og ser.

Jeg ser på mine underbukser.
Men de tier helt stille.

Bestemme:
Vi har sagt til dem,
at de godt må bestemme.

Det gør de så

Men, så er det vel deres fejl.

Det er meget godt

Så er det jo på plads.

Magt:
Vi spørger jer ikke
Vi spotter jer ikke
Vi foragter jer ikke
Vi hader jer ikke

Vi fejer jer væk

Vi fejer væk,
som støvet fra vore støvler

Dette var mit første møde med digteren og forfatteren. Omslaget lovede en sjov, skarp og skør vinkel i digtene. Det synes jeg bliver opfyldt til fulde. Jeg synes samlingen voksede på mig efterhånden som siderne blev vendt. Nuvel, nogle af digtene havde jeg store problemer med at finde forståelse for og i, men næste side kunne så være et let genkendeligt scenarie. Og mod slutningen af samlingen var jeg helt inde i digterens univers. Tankevækkende og udfordrende.

Sproget er legende, let og indeholder adskillige tvetydige passager. Der er således en digtsamling, der kan læses igen og igen. Den vil med garanti vække nye følelser for hver gang, det ser jeg frem til. Og måske, de digte, jeg ikke fangede her i første gennemlæsning, vil fremstå mindre absurde i de kommende læsninger? Jeg vil i hvert fald give dem forsøget, for det her er på alle måder en samling, der samler og spreder – er svær at sætte i bås – og derfor kalder på at blive læst igen.

Anmeldereksemplar

© Bognørden

mandag den 18. december 2017

Eden til den sidste kejser


AF Lene Terp Knutzen



Eden til den sidste kejser er forfatterens debutroman. Lene Knutzen er bosat i Schweitz med sin mand, har en bachelor i kunsthistorie og en kandidat i samfundsvidenskab. Ved siden af forfatterskabet skriver hun freelance om kunst og kultur.

Romanen tager sin begyndelse i Christiansfeld i 1896. Efter krigen, hvor Danmark tabte smerteligt til tyskerne er Sønderjylland tysk. I Christiansfeld er man splittet mellem at være tysk eller dansk, men holder det nogenlunde indenfor hjemmets fire væge. Derimod er byens store samlingspunkt Brødrekirken. Kirken, der er meget sociale, går op i at missionere og behandle mennesker med respekt og værdighed. I Christiansfeld møder vi tre familier, Smeden Christian, hans hustru Inge og de to sønner Peter og Andreas. Naboen Albert med datteren Johanne og endelig enken Line med datteren Anna. Anna og Johanne er optaget af hver deres planer, Anna vil være selvstændig, hun vil respekteres på lige fod som mændene og kæmper for sit håndværk. Johanne er tidligt forelsket i naboens Andreas og da begge er med i Brødrekirken, er der mulighed for et senere parløb. Smeden Christian må indse, at sønnerne ikke ønsker at videreføre familiefirmaet. Tværtimod vælger sønnerne Afrika frem for Sønderjylland og Gud frem for håndværk. Men ingen, hverken forældrene eller de unge mennesker kan forestille sig, hvad de kommende år vil byde på af grusomheder. For Tyskland indleder 1. verdenskrig, hvilket får stor og fatal betydning for både Europa og den tyske koloni Tanzania. Og Hverken Christiansfeld eller dens indbyggere kan forestille sig, hvilke fatale konsekvenser det frembringer.

Romanen er bygget op omkring forfatterens oldefars dagbog fra Christiansfelds omegn. Dertil lagt hendes interesse for det historiske og ikke mindst for det konfliktfyldte område, der har stået med et ben i både Danmark og Tyskland. Interessen skinner tydeligt igennem og jeg fornemmede klart, fortællerglæden og ikke mindst den store indsigt i historien.

Til gengæld havde jeg problemer med sproget. Mange, at for lange og ofte gnidrede sætninger, en del tastefejl og en gennemgående manglende redigering fik indimellem spoleret læseflowet – og det er en stor skam, for det her er virkelig en meget vedkommende og vigtig fortælling. Den havde fortjent at stå klokkeklart for læseren.

Men når det så er sagt, så er det bundsolide figurer. Samtlige medvirkende står knivskarpt i både tanker og handlinger. Jeg var til stede rundt om i verden, kunne relatere til alle figurer og oplevede, at både omgivelser og handling var helt igennem samtidig. Så vil du lære mere om første verdenskrig, vil du vide mere om livet i Sønderjylland under det tyske styre, og vil du møde mennesker med gode intentioner, der skal kæmpe? Så skal du så afgjort komme med indenfor. For dette er en roman, der både oplyser og underholder og den fortjener at blive læst. Jeg ser i dén grad frem til mere

© Bognørden

mandag den 11. december 2017

Prins Pyt

AF Maria Rørbæk

Illustreret af Broe



Prins pyt er blevet til på baggrund af forfatterens oplevelser med sine egne børn. Den misundelse og vrede, der indimellem rammer, når andre opnår noget man selv ville have haft, den er blevet til fortællingen om pyt.

Der var engang en prins. Prinsen havde ikke noget navn, fordi hans far kongen mente, at et navn er noget man skal gøre sig fortjent til. Så indtil videre er prinsens navn Prins Prins. Kongen vil gerne have at Prins prins bliver stærkere, så han kan klare dragen, hvis den en dag angriber. Så Prins prins bliver sendt på Ridderskole, hvor han skal lære at kæmpe. Der er bare det problem, at Prins prins er vant til at få sin vilje og bestemme det meste – og det kan han ikke på ridderskolen, hvor der også er andre børn, der skal lære noget. Så Prins prins bliver både vred og irriteret på alle de andre, men da han en dag står foran sin største udfordring har han kun sig selv at blive vred på. Om prinsen kunne bekæmpe dragen må du selv læse mere om i bogen.

Prins Pyt er et fint lille eventyr for børnehavebørn fra 3 år og opefter. Fortællingen er eventyrlig med fine eventyrlige ingredienser som eventyr er flest. Men så er fortællingen også tilsat morale. For, hvis man bruger sin energi på at være vred, så bliver tingene tit meget svære og det kan være rigtig svært at lære nyt – Derfor må man en gang imellem lære at vende siden til – sige Pyt.

Prins Pyt egner sig bedst til oplæsning med en voksen ved siden af. For den er super fin at bruge som indgang til snakke om misundelse, om at dele og om at være vred. Snakkene kan være i én til én situationer eller som højtlæsning for små grupper i fx børnehaven. Litteratur er ofte en herlig mulighed for at plante nye tanker, og her er Prins Pyt et fint bud.


© Bognørden

lørdag den 2. december 2017

Hjørne Bjørne - Ernst Elg & Buller Bjørn


AF Niels Valentin



Bøgerne findes på børneuniverset Fairytell – klik her for at semere

Ernst elg bliver næsten væk
Ernst elg er meget glad for sin mor. Han går aldrig fra hendes side og gør altid, hvad hun siger – lige indtil han en dag møder noget nyt. For Ernst elg og mor elg er blevet tørstige og da de går ned til søen for at drikke, sker der pludselig det, at vandet ikke er som det plejer – der sidder Frederik frø. Og mens Ernst elg taler med Frederik frø sker det, der ikke måtte ske – Ernst bliver væk fra sin mor. Om han finder hende igen må du selv finde ud af. 



Buller bjørn fanger noget
Buller bjørn er meget optaget af at være et farligt vildt dyr. Og en dag bliver han træt af at spise bær – Buller bjørn vil have rigtigt kød. For han er en stor stærk bjørn, der fanger vilde dyr og spiser kød. Så Buller går hjemmefra for at finde noget vildt kød, men det bliver ikke så let som Buller havde tænkt sig – måske også fordi Buller bjørn har det med at besvime når han møder noget uventet. Om Buller bjørn får sig et vildt måltid, det må du selv finde ud af når du læser bogen.

Hjørne bjørne er en serie for de mindste børn på 2-4 år. Herlige firkantede dyr (heraf hjørne bjørne) illustrationerne er enkle, med fortællingen i fokus og frem for alt i øjenhøjde med de små nye læsere. Om barnet selv lytter til fortællingerne eller de læses højt af en voksen i nærheden, gør ingen forskel, de kan læses igen og igen. Rigtig fine begynder-historier, der med garanti vækker glæde hos både oplæser og modtager.


Tidligere udkommet i Hjørne Bjørne serien:

Inga isbjørn vil hellere lege

Olrik Ugle hjælper måske Lulu Los

Karma kanin er faktisk dygtig til at male

Mogens myg er sulten

Set på DR Ramasjang

© Bognørden

torsdag den 30. november 2017

Sigurd fortæller om kongerækken

AF Sigurd Barett

Illustreret af Stine Rosenberg



Der findes næppe mange børn og småbørnsforældre, der ikke kender Sigurd. Han har bjertaget familier på TV med bjørnen Bjørn, med sang og musik og som forfatter til mere end 30 bøger. Senest tog Sigurds Danmarkshistorie landet med storm, og nu er der altså igen nyt, denne gang om de danske regenter.

Bogen er opdelt således, at Sigurd begynder med Sagnkongerne og ender med Kronpris Frederik og Prins Christian. Sagnkongerne nyder hinandens fællesskab, men derefter har hver enkelt regent sit eget kapitel: Hvert kapitel begynder med at huske læseren på, hvor det forgående sluttede. Og så tager Sigurd elles over, han fortæller, i kronologisk orden, historier om den konge, kapitlet handler om. Sigurd fletter historiske fakta ind i en fortælling om, hvad pågældende konge foretog sig, hvordan danskerne og verden så på ham og ikke mindst, hvem han giftede sig med og, hvilke børn han fik. Hvert kapitel afsluttes med en faktaboks om kongen, et ”Vidste du” afsnit og endelig en forklaring på, hvor du kan se efter spor eller se mere om de enkelte konger. Alt sammen tilsat de skønneste farverige illustrationer, der også selv kan fortælle historier. Endelig er kongerne og de svære fremmedord, fremhævet i farver og lige til at slå op i faktaboksene eller i ordlisten bagest i bogen. Og som en ekstra krølle, med følger der en CD, hvor Sigurd har indtalt hele bogen og naturligvis også synger nogle af sine sange om de danske konger.

Jeg har ikke læst de tidligere udgivelser – stor fejl. For jeg må melde mig i koret af begejstrede læsere. Sigurd lover, at bogen kan læses af alle mellem 5 og 100 år, det er jeg enig i. Sproget sprudler, Sigurd skriver som han taler, og frem for alt, inddrager han børnene i fortællingen og er fuldkommen i øjenhøjde med specielt de små læsere.

Opbygningen med både bog og mp3 cd gør, at bogen kan bruges igen og igen. De mindste læsere kan få bogen oplæst, enten af en voksen i huset eller af Sigurd på cd´en. De kan synge med på sangene, og så giver illustrationerne rig mulighed for at lade fantasien løbe afsted og lave nye historier og endelig er det muligt at bruge bogen som opslagsværk til både skoleopgaver, familiequizzer eller bare til: hvad var det nu?

Sigurd fortæller om kongerækken er en top underholdende samling, der også giver et lille indblik i samfundets udvikling. Uanset, om du er novice som jeg, eller en mere garvet ”Sigurd læser” så garanterer jeg virkelig god underholdning, brugbar viden og altså en bog, der med garanti kan læses i mange år. Jeg er begejstret, for både formidling og indhold – det er bundsolid børnelitteratur, der gør læring til leg.


Tidligere udkommet bl.a.:

Sigurd fortæller Danmarkshistorie bind 1 og bind 2

Sigurd fortæller Om de nordiske guder

Sigurd fortæller Bibelhistorier

Sigurd fortæller om Luther

Sigurd fortæller om de græske guder

Sigurds ABC

© Bognørden