tirsdag den 20. juni 2017

Kort over verden

AF Catherine Simpson



341 sider ALHAMBRA

Catherine Simpson er journalist og forfatter til flere noveller. Nu er den engelske kvinde så debuteret som romanforfatter i denne bog, der i lighed med hendet eget liv, har autisme som omdrejningspunkt.  Læs mere om forfatteren her NB- på engelsk

Alice er en kvinde i sin bedste alder, men hun føler sig langt fra sådan. Alice bor på en afsides gård sammen med sin mand Duncan og sin 11 årige søn Sam. Derudover ser og taler Alice kun med naboen Jeannie - ja faktisk taler Alice heller ikke ret med Sam, for Sam er meget langt fra en almindelig dreng. Sam er autist og det i en sådan grad, at han ikke bevæger sig længere væk fra huset end de 823 skridt, der er ned til Jeannie. Kun en enkelt gang hver uge kommer Alice ud fra sit fangeskab når hun præcis kl 14.00 kører ind til byen for at "nyde" sin frihed inden hun skal være hjemme præcis kl. 15.00. Alle dagligdags ting skal planlægges, for Sam tåler ikke høje lyde eller tidsfrister, der ikke overholdes. Han skal have sin aftensmad serveret præcis kl. 17.30 ligesom han ikke skal røres ved eller tages ud af sin gentagende og trygge verden. Alice er ved at sprænges, der er ingen hjælp fra Duncan og faktisk er Alice lige så træt af ægtemanden som af sit fangeskab. Derfor er det heller ikke en stor stjerne Duncan får, da han slæber den omrejsende, ukendte Larry med hjem på gården. Men Alice må snart skifte mening om Larry, for han ser ud til at tackle Sam perfekt, åbne nye døre til Sams sarte sind og samtidig åbner Larry måske også døren til den ensomhed og sult, Alice alt for længe har gået med. Spørgsmåler er så om tingene kan ændres eller om det er bedst at lade livet gå sin vante (ensomme) gang?

Kort over verden er en mors fortælling om at være forældre til et sårbart barn, hustru til en mand, der kæmper med familiearven og økonomien og derved ikke rigtigt har overskud til sin familie. Og så er det en fortælling om, hvad der rører sig i Sams hoved. Hvordan den konkrete og tørre tilgang til livet indimellem kan skabe pinlige episoder eller ligefrem sorg hos omgivelserne. Kort sagt, Kort over verden er en roman om at leve, om de problemer livet kan give og ikke mindst er det en roman om kærlighed. 

Sproget er flydende, figurer og omgivelser er spillevende og realistiske, så læseren er med inde under huden på både Alice og Sam (så godt det nu kan lade sig gøre) Jeg kunne relatere til samtlige figurer og så evnede forfatteren at sætte mit følelsesregister i sving, for det her er ikke bare en ligegyldig og underholdende roman, det er en roman, der sætter spor og afkræver moralsk stillingtagen af læseren. Og så har den forhåbentlig den ekstra dimension, der gør, at næste gang læseren møder en forælder med et barn, der skriger i vilden sky, så tænker han/hun sig om, inden forælderen dømmes uegnet! 

Professionelt har jeg arbejdet med autister, jeg kan derfor genkende en hel del af de problemer, Alice og Sam slås med. Og så kan jeg frem for alt genkende den store glæde et fremskridt kan bringe, for jeg har faktisk oplevet at være "usynlig" og skabe en utryghed i tre måneder, for pludselig at blive mødt med et kram og en accept - og det vækker stadig glæde og gode minder hos mig. Jeg kan derfor garantere for, at bogen beskriver virkeligheden som den er for en del familier med børn, der har særlige behov.  

Jeg har haft et skønt ophold hos Alice og hendes familie. Fået genopfrisket minder og samtidig læst en roman, der underholdt på den meningsfulde måde. Et skønt første møde med en forfatter, der meget gerne må fortsætte sin gerning.



© Bognørden

fredag den 16. juni 2017

En uskyldig løgn

AF Sabine Durrant


326 sider gads forlag

Denne engelske forfatter er journalist og har allerede flere udgivelser bag sig, alle indenfor psykologiske thrillere. Læs mere om forfatteren her

Paul Morris er 42 år, playboy, notorisk lystløgner og så har Paul en mere end anstrengt økonomi. Sagen er, at efter at have udgivet en enkelt roman har forlaget kasseret alt andet han har indsendt og Paul har derfor været tvunget til at leve på nas hos venner og bekendte i mere end et årti. Nu skal han ud af vennens lejlighed og hjem hos mor igen, i en alder af 42 år, er det selvsagt ikke noget Paul er vild med. Derfor får han vendt uvilje til velvilje da en gammel studiekammerat Andrew kontakter ham efter et tilfældigt møde. Pyt med at Paul kun sporadisk kan huske navnet på Andrews søster, som han faktisk havde et forhold til på universitetet. Til gengæld har Andrew en spændende ven, Alice. Alice er godt nok ikke Pauls favorit kvinde, men da hun har penge, et stort hus og er enke, kan Paul vel godt ofre sig lidt og lægge billet ind på den ledige plads i Alices seng. Paul får presset sig ind hos Alice men han er nødt til at intensivere jagten på hende for at få lov at komme med på den årlige ferie i hendes lejede hus i Grækenland, og efterfølgende flytte ind. Problemet er bare, at det ikke rigtig virker som om Paul er del af vennegruppen, Andrew og hans hustru Tina, Alice og deres i alt fire børn, virker ikke helt glade for Paul og, hvad er det egentligt der foregår mellem vennerne? For Paul er måske ikke den eneste, der har svært ved at holde sig til sandheden og, hvordan er vi mennesker egentlig når vi trædes på?

Romanen er bygget op omkring Paul. Den er fortalt i tre faser: Før, nu og efter. Det fungerer super godt og da sproget samtidig er flydende, omgivelser og figurer levende, er det en roman, der er herlig let at gå til. Samtlige personportrætter er solide, det kunne være hvem som helst, og specielt den arrogante, narcissistiske og løgnagtige Paul, står virkelig skarpt på nethinden under læsningen. Hans figur balancerer på kanten af det tålelige, men passer perfekt ind i det plot, romanen er bygget op omkring. De øvrige, både teenagere og voksne, er uden overklassens arrogance, men som forældre og unge er flest. 

En uskyldig løgn er en psykologisk thriller, men kunne sagtens være en roman om venskaber eller måske nærmere om selvoptagede personer, der ikke kan se meget længere end egen næsetip. Da der er en forbrydelse involveret bliver det en thriller, men en meget afdæmpet en af slagsen. Hovedvægten er på det menneskelige, men der er politi indblandet og de kunne måske godt have været en anelse mere årvågne, uden at fratage forfatteren den litterære frihed. Det og så Pauls nærmest naive tilgang til sagen, gør at jeg ikke kommer helt til tops, men En uskyldig løgn er bestemt en solid og meget underholdende thriller, som altså også sætter morale og personligheder på dagsordenen. Mere tak.


© Bognørden

onsdag den 14. juni 2017

Mig og Glistrup

AF Søren Nordstrand Illustreret af Allan Christian Hansen


32 sider Forlaget Arabesk

Forfatteren Søren Nordstrand har tidligere udgivet børnebogen Bertram stjæler en revolver (Gyldendal 2010) Mens illustrator Allan Hansen har lagt streg til flere børnebøger, hvoraf jeg tidligere han anmeldt en enkelt her på bloggen - se mere under anmeldelsen.

Alberte er 7 år, hun bor sammen med sine forældre og sin hund Glistrup. Alberte fortæller, hvordan hendes dage tilbringes, hvordan hun nyder at være sammen med sine kærlige om omsorgsfulde forældre og, hvordan hun nyder fagene og vennerne i skolen. Der er "bare" den hage, at illustrationerne fortæller en helt anden historie. De fortæller om en ensom pige og hendes tøjhund. En pige, hvis forældre er alkoholikere, ikke magter at tage sig af Alberte og lader hende selv sørge for mad (hvis der da er noget i hjemmet) og selv sørge for at komme i tøjet og over i skolen, hvor der heller ikke er hjælp at hente - eller er der?

Mig og Glistrup henvender sig til indskolingsbørn ca. 4-7 år. Bogen er skrevet i små korte sætning og i børnehøjde, ligesom de fantastiske illustrationer fortæller sin helt egen historie. MEN, det er en bog, der kræver voksenkontakt, for den tegner er grusomt billede af en hverdag, som desværre er virkelighed for mange børn. Bogen er glimrende som værktøj til at åbne den svære samtale med et udsat barn, da den både rummer de gængse fortællinger om loyalitet, svigt, løgne og den utrolig store ensomhed og beskyttertrang et udsat barn har overfor sine forældre. 

Bogen har mangfoldige muligheder for afbenyttelse f.eks. kan Fagfolk kan bruge bogen som en indgang til samtale, forældre/bedsteforældre kan bruge bogen til at fortælle om andre måder at leve på, tale om løgn og hjælp og endelig kan børnene bruge bogen til at se, at de ikke er alene i verden. Lidt større børn kan f.eks. få en indsigt i, hvorfor en kammerat kommer i anderledes tøj, uden mad osv. 

Mig og Glistrup er en bog, der rummer det svære børneliv, men trods det tunge tema, er det en bog, der er yderst nødvendig i sin fortælling om de "anderledes" børn. Og så er den ikke mindst et super godt indspark i kampen mod det tabu som desværre stadig eksisterer omkring udsatte børn og deres familier.

Vedkommende, lærerig og super vigtig bog.



Tidligere anmeldt på Bognørden:

En hat med grønne vinger -  Læs anmeldelsen her

© Bognørden

mandag den 12. juni 2017

Den underjordiske jernbane

AF Cole Whitehead



300 sider Politikens Forlag

Denne roman blev den amerikanske forfatters internationale gennembrud. Men faktisk har han skrevet flere bestseller romaner og blev allerede i 2001 nomineret til den Pulitzerpris som denne roman faktisk indbragte ham i 2016 sammen med National Book Award. 
Læs mere om forfatteren her

Som tiårig bliver Cora efterladt alene blandt de andre slaver på den bomuldsplantage, hvor både hendes mor Mabel og hendes mormor Ajarry har slidt sig igennem dagene, under deres hvide ejeres hårde regler. Mormor Ajarry blev som den første i familien, bortført fra hendes stamme i Afrika og ført til Amerika som slave, her skiftede hun ejer adskillige gange og havde derfor en stor samling brændemærker, inden hun ender på plantagen. På plantagen i Georgia kom også datteren Mabel til verden og det lykkedes mor og datter at undgå at blive solgt eller adskilt helt frem til Ajarrys død. Nu er Cora så efterladt alene tilbage, da det er lykkedes hendes mor Mabel at flygte og undgå slavefangerne, der ellers har kronede dage i deres jagt på dusører. Cora hader sin mor for at forlade hende, men det er først da hun er 16 år, at tanken om flugt kommer forbi hende. Og hvorfor egentlig ikke flygte, de daglige fornedrelser, angsten, volden og muligheden for at blive udvalgt til at tjene husets herre, gør Cora i stand til at forsøge at gøre sin mor kunsten efter. Cora gør forsøget en mørk nat, men må meget snart sande, at det mareridt hun er flygtet fra, måske ikke er det værste hun kan komme ud for i livet. Selv om der måske er mennesker, der ønsker at hjælpe og frigive negrene, er der stadig et stort flertal, der både angiver, myrder og udøver grusom vold mod netop hjælperne og ikke mindst negrene. 

Historien er jo ikke ny, men jeg vil vove den påstand, at formidlingen er. Fortællingen er bygget op omkring Coras liv som slave og så er de historiske rammer bygget op udenom Cora, så de oplyser om samtiden og giver mening for fortællingen. Samtlige figurer er spillevende, de står knivskarpt på min nethinde, sammen med billederne af både omgivelserne og tiden - skræmmende skarpt. Læsere, der ikke er til historiske romaner, kan med stor gavn kaste sig ud i Den underjordiske jernbane, for denne forfatter er sublim i sin formidlingsform, og evner til fulde at skrive fakta og fiktion så vedkommende, at læseren ikke kan undgå at suge både historiske fakta og fiktionens verden til sig.

Som sagt er dette ikke en ukendt historie - tværtom. Men jeg erindrer ikke at have læst en  grusom roman, hvor vægten er lagt på forbrydelserne mod negrene. At sige, at det var en sand fornøjelse, kommer til at stå fuldkommen absurd, for der er ikke ret meget i denne roman, der kalder på kærlighed, lys og håb. Og desværre sidder vi i dag, små 200 år efter romanens begyndelse, og oplever stadig nogle af de samme raceproblemer som datiden udsatte mennesker for - kun på baggrund af en anden hudfarve. Men jeg var i den grad grebet at både handling og figurer, og havde det meste af følelsesregisteret i brug.

Den underjordiske jernbane er en sand litterær perle. Sproget er legende let, knusende i sit levende billedsprog og ikke mindst hjerteskærende skarpt i sit portræt af den meget sorte og grusomme periode i den amerikanske historie. Jeg garanterer at denne roman vil krybe helt ind under huden, helt ind i hjertekulen på læseren. Den er rå, hudløs, oplysende og så vanvittig vigtig, også her i 2017. Jeg tror denne roman bliver en klassiker og kult roman, den har indholdet og bør, i min optik, stå på enhver bogreol verden over. 




 © Bognørden

torsdag den 8. juni 2017

Papa

AF Jesper Stein



Så er han tilbage, den prisvindende krimiforfatter bag serien om Axel Steen. Papa er femte bind i serien, der altså har indbragt Jesper Stein både kriminalakademiets Debutantpris og i 2016 modtog han De Gyldne Laurbær. Læs mere om forfatteren her. Jeg har været med fra starten, har ikke lagt skjul på, at denne serie, i min optik, er Danmarks bedste indefor krimigenren, og derfor var mine forventninger til Papa tårnhøje.

Axel Steen er overflyttet til PET, hvor han er i gang med en stor undercover-operation, der går på at infiltrere en international bande, der har den russiske mafiaboss Papa i spidsen. Axel har bevæget sig rundt i Amsterdam og nu Berlin, hvor han handler med den albanske Bashkim, der ikke er bleg for at bruge vold for at opnå det han ønsker. Jo tætter Axel kommer på mafiaens kerne, jo mere livsfarligt bliver han cover, og spørgsmålet om, hvorvidt Axel er i stand til at skelne mellem sig selv og sit cover, bliver stadig mere presserende. Hjemme i København forsøger Axels familie at komme videre ovenpå den voldsomme oplevelse med kidnapning. Men både Emma, og Cecilie er mærkede af fortiden, og da Cecilie også kæmper med sin eks. mand nummer to, Axel, som måske burde træde til, er udenlands, fanget i opgaven fra PET - Kort sagt: familien er presset i bund.  På politigården sidder Vicki Thomsen, Axels kollega fra drabsafdelingen. Vicki blev forfremmet, men blev så plantet i røveriafdelingen, hvor man læsser de "færdige" politifolk af. Vicki er omgivet af mænd, de fleste af dem er ude på at få hende fyret, så hun har ryggen mod muren, da en ny sag lander på hendes bord: Der er begået et tyveri i banken ved Nørreport. Nogen har tømt 143 af bankens bokse, og det er svært at kortlægge, hvad der rent faktisk var i de bokse, der er blevet tømt. Vicki må derfor kæmpe med både kollegaer, bankkunder og et røveri, der kun langsomt lader sig åbenbare. Kort sagt: Axel, Cecilie og Vicki har mere end rigeligt at kæmpe med og mod, spørgsmålet er så om de kan løse opgaverne og det uden at komme til at betale med menneskeliv - egne eller andres.

Jesper Stein skriver stilsikkert, flydende og med en klar linje, der nu for femte gang fanger mig. Handlingen er opdelt i tre hovedspor: Axel, Cecilie og Vicki. De skiftende scener er med til at holde både plot og handling levende, i bedste Jesper Stein stil. Jeg skulle ikke læse mange sider før jeg igen var inde i Axel Steens univers, selv om jeg blankt erkender, at jeg blev skuffet over det ene plot. PET, mafia og internationale bandeopgør, er ikke min kop the, og så hører "min" Axel Steen hjemme i København - ikke Amsterdam eller Berlin. Men heldigvis trak de to andre spor i meget positiv retning, og da både figurer og omgivelser er levende og forholdvis realistiske, var det endnu et godt blik ind i de kendte figurer.

Jeg holder meget af Axel Steen, den stereotype, skæve politimand, der ikke giver fribilletter til andre end datteren. Manden, der er rå, massiv granit udenpå og som smeltet smør indeni. Han er på alle måder indbegrebet af en krimi helt, og så er han alligevel i stand til at begejstre mig og vise mig nye sider i stort set hvert bind. 

Således synes jeg at Axel fortsætter den linje Stein lagde for ham i Aisha. En lidt mere afdæmpet Axel, med mere kant. Jeg kan lide den kantede Axel, for han bliver ikke kedelig eller går på kompromis - han er bare vokset med livet omkring ham. Men jeg kan også mærke, at jeg synes, at han skurer lidt her i Papa, han er tæt på at gentage sig selv, blive en anelse for smart - og der skal han altså ikke hen. 

Jeg håber Axel kommer hjem til København og får gang i et gedigent politiarbejde for det er der, jeg synes han er allerbedst. Vicki og Cecilie var dem, der gjorde størst indtryk på mig, og dem, der holdt historien flydende hos mig.  Kendere kan glæde sig til et gensyn, nye læsere kan til nød begynde her, men jeg anbefaler at tage serien i rækkefølge.



Tidligere udkommet om Axel Steen:

1. Uro 

2. Bye Bye Blackbird



© Bognørden

onsdag den 7. juni 2017

Ildbarnet

AF S.K. Tremayne


361 sider gads forlag


Tremayne er pseudonym for bestsellerforfatteren Sean Thomas, der også er journalist og skriver for en lang række ugeblade magasiner rundt i verden. Læs mere om forfatteren her Og så er han også manden bag den skræmmende thriller Faldet, der udkom på dansk sidste år (se mere nederst i indlægget)

Rachel er nygift og netop flyttet ind på sin mands Davids store landsted Carnhallow i det sydligste England. I huset bor David, sønnen Jamie, moderen Juliet og Cassie, der både gør rent, passer Jamie og laver mad. Carnhallow ligger helt ude på den yderst kant af landet, hvor klipperne møder havet, og så er huset bygget ovenpå de underjordiske miner, som har lagt bunden for familien Kerthens formue. Men det store tavse hus gemmer på både hemmeligheder og afgrundsdyb sorg, for det er ikke mere end to år siden at David mistede sin første hustru Nina, der druknede i en af de underjordiske miner under huset. og gjorde ham til enkemand og hans søn Jamie moderløs. Rachel kan fra første færd mærke kærligheden til Jamie, men da hverdagen og efteråret sænker sig over Carnhallow er David hele ugen i London, hvor han er en succesfuld advokat og Rachel bliver derfor overladt til Cassie som ikke bryder sig om hende, svigermoderen Juliet som er begyndende dement og så stedsønnen Jamie, der nu er begyndt at opføre sig meget mærkværdigt. Jamie er begyndt at tale med sin afdøde mor som om hun er til stede i huset og da han pludselig forudser at Rachel skal dø juledag, bliver Rachel mere og mere opmærksom på de mange sære hændelser, der sker omkring hende. Men, hvad skete der egentlig med Nina, er hun overhovedet død? Og, hvad er der med Jamie og ikke mindst David? Rachel kommer i tvivl om det hele: hendes ægteskab, huset og ikke mindst sig selv. 

Ildbarnet er en mørk, psykologisk thriller / domestic noir roman med et herligt letlæseligt og levende sprog. Gode og dybe personportrætter, der afspejler menneskets indre og løfter en flig af et sygt sind. Figurerne er levende og realistiske et langt stykke hen af vejen - men der indsneg sig et par handlinger, hvor jeg kom ud af fortællingens flow, fordi jeg savnede realisme, og derfor kommer jeg ikke helt derop, hvor forgængeren bragte mig. 

Ildbarnet er den svære toer, efter Pseudonymets debut med Faldet, som bragede ind på scenen. Det isnende mørke og de afgrundsdybe indre billeder gav momenter af uhygge og plottet sørger så for at fastholde læseren i et limbo, hvor det først til slut afsløres, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. Med Ildbarnet slår forfatterens fast, at dette pseudonym er kommet for at tage et solidt greb i læsere af de mørke thrillere.

Selv om jeg altså ikke var helt så begejstret som for Faldet, så er Ildbarnet en solid thriller, der så afgjort er både underholdende og er stærk læsning. Så er du thriller- / domestic noir fan bør den komme på læselisten - og måske helst inden vi gør mod mørkere tider.




Tidligere udgivet under S.K. Tremayne:

Faldet - Læs anmeldelsen her

© Bognørden



fredag den 2. juni 2017

Når drømmen bliver til virkelighed

AF Sofia Fritzon



Den svenske forfatter er præmieret to gange, i 2012 vandt hun en novellekonkurrence og i 2015 vandt hun Harlequins forfatterkonkurrence. Se mere her Når drømmen bliver til virkelighed er første bind i den romantiske serie Søstrene & Kærligheden. 

24 årige Melinda Storm arbejder på et hotel i svenske Halland. Ved siden af jobbet i hotellets reception knokler hun for at spare sammen til den store drøm: Hun vil åbne en Bed & Breakfast i den store herregård, som hun har overtaget efter moderen og mormoderen. Det eneste problem Melinda har er, at banken ikke er meget for at låne hende pengene alene, og lillesøster Fanny er kronisk arbejdssky mens storesøster Jennifer har efterladt sine søstre for at leve et jetsetliv i Stockholm - Melinda har med andre ord et problem. En dag tjekker Anton ind på hotellet, hvor Melinda arbejder. Anton er en af sveriges yndlingsskuespillere, sladderpressen og hans fans elsker ham, mens Anton selv er træt af at leve et liv i rampelyset. Anton er med andre ord vandt til, at kvinder lægger mærke til ham, men det gøre kvinden i hotel receptionen ikke, og det har Anton temmelig svært ved at sluge, for selv om han hader at være i aviser og blade hele tiden, så må kvinderne da meget gerne lægge mærke til ham. Melinda og Anton kommer helt fra starten skævt ind på hinanden, men omstændighederne kan tvinge dem til at samarbejde, og så er spørgsmålet om de kan enes, om de overhovedet har noget at være fælles om og ikke mindst om de to unge mennesker overhovedet kan få hver deres drøm til at gå i opfyldelse.

Sproget er herligt letlæseligt, de tre hovedfortællere skifter fint og læseren er hele tiden klar over, hvem der fortæller og, hvor handlingen foregår. Dertil kommer, at det forholdsvis smalle persongalleri levner rum til at fordybe sig i figurerne, og det har forfatteren heldigvis brugt tid på. Alle figurer er levende og forholdsvis realistiske, derfor er det let at lade sig indfange og holde både flow og interesse fanget. Da både figurer og handling er levende og realistisk er det sådan set bare at læne sig tilbage og se naboen (eller sig selv) for sig.

Feelgood er en genre jeg som regel nyder, det letlæselige sprog, handlinger med forviklinger, kærlighed og store følelser, er som regel både underholdende og et frisk pust - og det er præcis sådan denne roman virkede på mig. Ikke for sukkersød, med lidt dampende sex og ellers bare en roman, der stort set læser sig selv.   

Drømmen er som sagt første bind i serien om de tre søstre. Jeg ved endnu ikke, hvornår næste bind kommer, jeg ved heller ikke, hvilken vinkel den næste får, men jeg ved til gengæld, at jeg ser frem til at læse den og høre mere om søstrene storm.

© Bognørden