fredag den 28. april 2017

Sommergræs, vinterorm

AF Mette Sø


208 sider Politikens Forlag

Sommergræs, vinterorm er Mette Sø´s femte romanudgivelse. Hun debuterede i 2010 med Petit petit og er ligeledes kvinden bag romanen I en snæver vending. Om Betty, der lever af at sælge sine brugte trusser. Læs mere om forfatteren her og her

Billi er i sit livs krise. Hendes elskede far er netop død, familiens kuvertfabrik er lukket og alle medarbejdere fyret og barndomsvennen Mark har svigtet hende. Og for at toppe krisen, har Billis kæreste også forladt hende. Nu sidder hun i et tomrum af sorg, uforløste følelser og angst for fremtiden og sit eget indre liv. Alt, hvad hun har kendt er revet væk fra hende og kuverterne bliver det eneste faste holdepunkt - både fysiks og som metafor. Billi er kuverten, der leder efter sit papir. Hele vejen igennem romanen er dette billedsproget, der kendetegner hendes kamp for at finde sig selv - finde sit inderste. Det kendte ved kuverten giver Billi ideen med at finde ud af, hvad der egentlig sker med papiret nu, hvor der ikke længere er kuverter til at sende det i. Ligesom kuverter er Billi ved at gå op i limningen og hun bliver nødt til at finde et nyt holdepunkt. På ingen tid befinder Billi sig i Finland, landet, hvor papirfremstillingen stadig er i gang. Og Finland afløses af Grækenland, som afløses af Rumænien. For Billi søger det kendte midt i det ukendte -visheden midt i uvisheden. Mens hun kæmper sig gennem Europa, gennemlever hun fortidens kærlige minder om de tre mænd, der har forladt hende - og forsøger at finde frem til både sig selv og sin fremtid. 

Romanen er en dyb og sanselig rejse i et sorgfyldt menneskes sind. En rejse ind i midten af en massiv eksistentiel krise. Billi bringer læseren helt ind i de mørkeste afkroge af hendes sind. Der, hvor sansebombardementet er konstant og minderne ruller frem ved den mindste sanseberøring. En roman og at forsøge at finde sig selv, finde tilbage eller finde et ny rolle i livet. Billi møder generøsitet og venlighed overalt, men forstår ikke helt at modtage den, uden at kvæles. Og endelig er romanen også en lille kulturel rejse, hvor læseren kommer med i mødet med forskellige kulturer. Som f.eks en episode, hvor Billi angriber en gæstfri finsk kvinde for at mangle øjenkontakt:

" [...] Vi plejer at sige, at forskellen på en indadvendt og en udadvendt finne er, om han kigger på sine egne sko eller på dine, når i taler sammen" 

Sproget er nærmest lyrisk sine steder, og selv om Sommergræs, vinterstorm er præcis så dobbelttydig som titlen kan lyde, er den så langt fra noget festfyrværkeri, er den på alle måder en varm, sanselig og meget vedkommende læseoplevelse. Forfatteren evner på fineste vis, at formidle det tankemylder der hersker i mangel på egen eksistens. Hun formidler som mennesket oplever det, og derfor er romanen en herlig blanding af minder fra datiden og oplevelser og tilstedeværelse i nutiden. Jeg er vild med det.


Ingen går gennem livet uden at miste, de fleste kan derfor nikke genkendende til Billis følelser, handlinger og udvikling - og netop det, giver romanen den ekstra dimension, det, der udgør en oplevelse, der med garanti vil sætte aftryk - også efter endt læsning.


© Bognørden

torsdag den 27. april 2017

Pigen uden hud

AF Mads Peder Nordbo


341 sider Politikens Forlag

Pigen uden hud er Mads Peder Nordbos fjerde romanudgivelse. Han debuterede i 2012 med Odins labyrint. Den danske forfatter er bosat i Nuuk i Grønland, er uddannet i litteratur og nordisk sprog og har bl.a. forsket i runer. Læs mere om forfatteren her. Som en lille krølle kan jeg oplyse, at i skrivende stund er Pigen uden hud, allerede inden den første udgivelse,  solgt til udgivelse i hele 16 lande.

Matthew er ansat på avisen i Nuuk. Han passer sit job men har svært ved at sove om natten og har i det hele taget lidt svært ved at finde ordentligt fodfæste i livet igen. Matthew mistede både sin kæreste og deres ufødte datter i en trafikulykke, hvor han selv kom til skade, men altså blev efterladt alene. Matthew er søn af en amerikansk soldat og en dansk kvinde, begge arbejdede på Thulebasen og Matthew er født i Grønland. Men hans far svigtede da Matthew var fire år og kom aldrig fra Grønland og til Danmark til Matthew og moderen, selv om Matthew er vred over faderens svigt, er det også faderen, der er årsagen til at Matthew ender med at flytte til Grønland igen. En dag kaldes han ud på indlandsisen for at se og skrive om fundet af en mumie i en sprække i isen. Men den potentielle sensation bliver snart kvalt, da mumien forsvinder og den politimand, der skulle vogte over fundet, findes brutalt myrdet. Faktisk er han efterladt på præcis samme måde, som fire mænd blev fundet tilbage i 1973. Mændene var alle mistænkte for at have misbrugt deres døtre, hvoraf to af pigerne forsvandt og aldrig siden set. Matthew begynder at grave i sagerne, og tingene tager endnu en drejning, da han møder Tupaarnaq, som netop er blevet løsladt efter 12 år i et dansk fængsel - hun blev dømt for at have slået sin familie ihjel.  Men, hvem kan Matthew stole på og, hvad er det egentlig han har fået fingrene i?

Romanen har to spor: Matthews i 2014 og politimanden Jakobs i 1973. Sproget er yderst levende, det flyder og så er afsnittene tydeligt opdelt, så læseren egentlig bare skal læne sig tilbage og favne handlingen. Der er som sådan intet nyt i, at en journalist graver løsninger frem, det nye her, er omgivelserne. Matthew og de øvrige figurer er realistiske og levende og fungerer super godt til både omgivelser og handlinger.

Politiets del er nogenlunde realistisk (dog håber jeg, at beskrivelserne fra 1970´erne er pure opspind, for ellers er der godt nok mange, der skal dømmes for forsømmelse) Plottet er åbent allerede kort inde i fortællingen, men de sidste tråde bindes først i slutningen, og jeg synes både delelementer og helhed fungerer rigtig godt - jeg kom mig aldrig over de grumme billeder jeg fik på nethinden, men jeg synes Nordbo evner at levere en solid krimi, hvor min eneste anke er, at slutningen bliver en anelse for søgt. 

Genren er krimi, men det kunne bestemt ligeså godt have været socialrealisme. For handlingerne er bygget op omkring rammerne af et Grønland, der på mange måder kæmper med både sig selv og de danske herskere. Grønland er desværre stadig i toppen af de lister der rummer incest, vold og drab. Det er dette fakta der ligger og rumler konstant mens romanen læses. For nok er drabene fiktion, men de er bygget på en hverdag, der desværre er et vilkår for mange grønlændere. 

Jeg kan tydeligt mærke forfatterens kærlighed til den store ø, og måske er valget af dette stereotype billede netop en mulighed for at råbe vagt i gevær - igen. Jeg håber, at grønlænderne tager godt imod romanen, der jo kommer til at sætte landet i fokus, og benytter muligheden til at få løsnet et tabu og så håber jeg, at de kan se kærligheden til øen og ikke kun for grumme baggrund i romanen.

Mere tak! Jeg honorerer med disse meget store


© Bognørden

onsdag den 26. april 2017

Hilsner fra de døde

AF Stuart MacBride



Hilsner fra de døde er første bind i en ny serie om kriminalbetjent Ash Henderson. Men den skotske forfatter er langt fra nybegynder. Han har vundet en lang række priser for sine krimier og er mest kendt for serien om Logan McRae. McRae serien har ikke tidligere været udgivet på dansk, men det sker nu. Mandag d. 1. maj 2017 udkommer De forsvundne og de døde, så der kan de danske læsere så danne sig et indtryk af den skotske herre.

Ash Henderson er kriminalbetjent - og en virkelig hårdtslående en af slagsen. Ash´ datter Rebekka forsvandt for fem år siden, kort før hendes 13 års fødselsdag. Rebekka er langt fra den eneste pige, der er forsvundet. Indtil videre er over ti piger forsvundet, og deres forældre har først fået vished et år efter, hvor der til pigernes fødselsdag er kommet kort fra "Birthday Boy" som sender billeder af tilfangetagede og torturerede piger. Ash har også modtaget kort med Rebekka på, så han ved, at hun er endnu et offer. Men Ash har valgt at beholde sin viden tæt til kroppen, for han vil ikke tages af sagen - han vil finde svinet. Gerningsmanden har været i gang i flere år og indtil nu har der ikke været et eneste spor af pigerne, men nu dukker der lig op. Ash bliver ved at håbe, at det ikke er Rebekkas knogler, men samtidig er han også ved at gå til af den uvished. Og Ash er ikke den eneste der lider. Hans ekskone og den yngste datter er også yderst påvirkede af Rebekkas forsvinden, og Ash er ydermere kommet i kløerne på nogle hårdhændede lånehajer - kort sagt: Ash er på hårdt arbejde, både privat og professionelt, og da han ydermere skal trækkes med en ny psykolog på arbejdet, lader det til at blive en kamp mod tiden og op af bakke.

Dette var mit første møde med Stuart MacBride, og jeg vil sige, at han kræver sin læser. Handlingen er meget springende, hovevægten ligger på Ash Henderson, og han er en mand med mange jern i ilden og så lever han livet på kanten. Det betyder, at der er mange navne at huske på, mange små nicher i handlingen og derfor også et meget hurtigt flow. Efterhånden voksede både han og skrivemåden på mig, men som sagt: han kræver fuld koncentration og et åbent sind. Han er meget egenrådig og mangler nok en smule realisme ifh. sagen, men jeg køber præmissen og lægger den ind under forfatterens litterære frihed.

Ash Henderson er jo politiet, og uden, at jeg kan sige, hvordan de arbejder i det skotske højland, tror jeg, at romanen på denne side er nogenlunde realistisk, selv om jeg synes Ash har lidt for vide beføjelser og ind imellem bliver en anelse for meget supermand.

Plottet holder, det gør det naturligvis til dels fordi, der er så mange tråde, der smides ind i knuden, og nogle løsninger er på kanten af af være for lette. Men i det store hele var det en usædvanlig rå roman, der skildrer det mørke i mennesker og overrasker temmelig meget.

Er du til en krimi ud over det sædvanlige femi-tema. Så giv denne skotske forfatter en chance, han er et friskt pust og når han først er krøbet ind på læseren, så er han en figur, der kalder på flere møder.


© Bognørden

fredag den 21. april 2017

Det smukke kranie fra Købmagergade

AF Michael Clasen


361 sider Books on Demand

Det smukke kranie fra Købmagergade er forfatterens første "voksen" udgivelse. Han har dog udgivet ungdomsromanen Blodhævn i 1989 og har skrevet både revytekster, egnspil og børneteaterstykker. Michael Clasen er pensioneret skolelærer og skuespiller. Læs mere her

Romanen er bygget op om en mand, der har fundet Carls erindringer. Carl sidder i 1876 og skriver på sin erindringer, og her kommer så de to hovedfortællinger ind: Carl Otto kommer til verden på de dansk vestindiske øer i 1795. I 1800 flytter familien til København, medbringende to sorte tjenestefolk. Carl Ottos far er læge og det har altid ligget i kortene at Carl naturligvis skal gå i faderens fodspor. Det gør han da også og bliver læge med fine karakterer og året efter bliver han faktisk professor fra Københavns universitet. Herefter følger tre års dannelsesrejse rundt i det vi i dag kalder Europa. Carl og hans gode ven rejser rundt og suger til sig af den nye lægevidenskab. Det er også her, at Carl grundlægger sin store interesse for frenologi - i 1825 udgiver Carl en banebrydende,  400 siders bog om frenologi, som han også bruger som baggrund for sine forelæsninger på universitetet. i 1825 bliver Carl ansat i det Købehavnske fængsel: Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn og her møder han Anne Andersdatter, som har levet en liv i kriminalitet. Som læge i fængslet har Carl jo fri adgang til mennesker og Carl begynder da også hurtigt sine frenologiske undersøgelser. Anne er et interessant tilfælde, for hendes kranie passer på ingen måde med hendes gerninger. Mens Carl opmåler og behandler Anne, fortæller hun sin triste livshistorie. Anne har i sandhed haft et hårdt liv, hun er vokset op i et både følelsesmæsigt og økonomisk fattigt hjem, hvor faderen stjal med arme og ben. Anne kom tidligt ud og tjene og da hun kommer i ulykke begynder hun sin kriminelle løbebane. Hun stjæler penge fra husets frue i et forsøg på at slippe væk. Men Anne bliver opdaget og herefter er Annes vej fyldt med svigt, hårdt arbejde, seksuelle overgreb, alkoholisme, og altså endnu flere kriminelle handlinger. Mens Carl beretter om sine patienter, sine undersøgelser og sit liv, fortælles Annes historie så også. To skæbner, langt fra hinanden og alligevel på samme tid og sted. Fortællingerne giver billeder af livet i Danmark for 200 år siden, både på gårde, i fængsler og arresthuse og altså blandt nogle i lægestanden..

For at kunne forstå, hvad Carls lægegerning byggede på, har jeg her gengivet hovedtrækkende i hans overbevisning her:

Fakta om datidens frenologi:
Frenologi er "læren om den påståede forbindelse mellem kraniets ydre form og menneskets sjælelige egenskaber" Carl mente derfor, at han kunne bedømme mennesker ud fra deres kranier. F.eks bliver hjernen opbygget i 35 felter, der hver især rummer et hjerneorgan. Disse er så igen opdelt i tre klasser: 

Klasse 1 rummer organer for tilbøjelighederne og drifterne: kønsdrift, børnekærlighed, stedhengivenhed, hengivenhed, selvforsvarsdriften, ødelæggelsesdriften, mekanisk kunstsans, havelyst og organet for skjulelyst eller lysten til list.


Klasse 2 rummer organer for følelserne: selvkærlighed, behagelyst, forsigtighed, godmodighed og velvilje, ærbødighedsfølelsen, fasthed, retsfølelsen, håb, lyst til det vidunderlige, vittighed, idealitet og efterligningsevnen.


Klasse 3 rummer organer for de intellektuelle evner eller forstandsevnerne: almindelig opfattelsesevne, formsans, udstrækningssans, tyngdesans, farvesans, stedsans, orden, opfattelse af fænomener, tidssans, tonesans, ord- og sproghukommelse, sammenligningsevnen og årsagssammenhæng. 


Denne historiske roman er bygget over virkelige personer og virkelige handlinger. Derimod har forfatteren taget sin den frihed at give figurerne tanker og møder, der ikke kan underbygges i virkeligheden, men som derimod giver historien rammer. Det har dog ingen betydning for læseoplevelsen, det er udelukkende med til at fremhæve forfatterens eget udsagn om, at dette er en anderledes historisk roman.

Sproget er herligt, det er tro mod fortællingens samtid F.eks. " Jeg har aldrig forstået de mennesker, der ikke holdt af at rejse. Vel kan rejsen være strabadserende, men dens gevinster er mangefold belønnende for umagen" "Hun faldt og slog sig fordærvet" og "de nødede vand i hende. Jeg er vild med det, for det er perfekt til den samtid fortællingen foregår i og giver bare en ekstra dimension. 

Jeg har nydt at være tilbage i fortiden, omend det lyder forkert, for der er i sandhed ikke megen nydelse i denne fortælling. Men jeg er blevet oplyst, har været på genkig i det københavnske fængsel og har fået sat tanker og følelser på arbejde. Det gør, at jeg på det varmeste vil anbefale denne fantastiske roman.



I øvrigt har forfatteren netop skrevet en kronik i Politiken om netop Carl Otto.
Hvis du vil læse mere kan det gøres ved at klikke her

© Bognørden

torsdag den 20. april 2017

Lyset sletter nattens ord

AF Miki Mistrati



Miki Mistrati er nok mest kendt fra TV, hvor han har arbejdet som journalist for både DR, TV2. Derudover har han som journalist vundet bl.a. Cavlingprisen og The World Television Award. Som forfatter står han bag syv tidligere udgivelser bl.a Magtens Bog og Dan Lynge, mit dobbeltliv og romanerne Magt, Spin og Solo. Se mere om Miki Mistrati her

København rystes af et terrorangreb, der "heldigvis kun" kræver to dødsofre. Men tiden op til angrebet er præget af uro, både hos PET og hos et af landets store formiddagsaviser. Hos PET er agent Peter Smidt havnet midt i et stormvejr. Chefen har travlt med at komme i trusserne på alle kvinder med puls og da han forfremmer en af elskerinderne, går der koks i forretningsgangene hos efterretningstjenesten. Det skaber usikre arbejdsforhold og sure miner, og mest af alt koster det på landets sikkerhed. Hos avisen Ekspres Posten er man også i krise og jagter klik på artiklerne. Kriminalreporter Martin Jelling har specialiseret sig i radikaliserede islamister og han kæmper for sit stofområde. På hjemmefronten er han vild med kæresten Anna og datteren Josefine, så faktisk kører det for Martin lige nu. Men både Martin og Peter bliver hvirvlet ind i et net af svig og dårlige beslutninger. Begge skal forsøge at finde sit eget ståsted midt i en meget presset situation og selv om de to mænd står på, hver deres side, er det kampen om freden der hersker. Både fred i Danmark, fred på arbejdspladsen og fred i dem selv. Og det er ikke let, for tingene går pludselig stærkt.

Romanen har to hovedfortællere, Martin og Peter. Sproget er flydende, letlæseligt og virkelig levende. Det gør, at selv om der indimellem er en del tekniske termer, er romanen hele tiden let at gå til og let at fastholde. Derudover er jeg begejstret for den journalistiske indsigt i dagligdagen på en avis - det giver romanen tyngde.

Hele omdrejningspunktet er terror, landets sikkerhed og så er det samtidig en fin indføring i livet på en avisredaktion og et bud på livet indenfor etaten. Det fungerede super godt for mig. Det jeg savnede, var lidt mere dybde og realisme i figurerne både hoved og bi- figurer, specielt Anna. Men derudover var jeg fint underholdt, der er et herligt fravær af superhelte og actionprægede handlinger - det gav rum til plot og handling - skønt

Forfatteren indleder romanen med at skrive, at han faktisk blev overhalet af virkeligheden, idet han skrev plottet til denne roman allerede inden Danmark blev ramt af et terrorangreb. Samtidig er der slet skjulte henvisninger til både Ekstra Bladet, den tidligere PET chef Jakob Scharf, andre i ledelsen hos PET og statsminister Lars Løkke Rasmussen. Derfor er denne fiktive roman med garanti langt mere virkelig end læseren måske ønsker at tro. Desværre er temaet jo yderst aktuelt, og der gør jo også, at romanen ikke er banebrydende eller nyskabende, men den underholder og rammer ned i tidens store frygt - og så er der sikkert læsere, der vil elske intrigerne midt i historiens nerve.


© Bognørden

tirsdag den 18. april 2017

Voksenværk

AF Stinus Olesen


228 sider byens forlag

Stinus Olesen er uddannet fysioterapeut og har tidligere udgivet flere digtsamlinger, som bl.a. er komponeret på bagsædet af de gule busser. Voksenværk er hans skønlitterære debutroman og første bind i en planlagt trilogi om Københavns skæve eksistenser.

Pierre Henri er snart midtvejs i livet. Han lever og ånder for kæresten Iben, mens han også har et usædvanligt tæt forhold til Lacoste ( Lacoste er 1980´ernes helt store mærke - den lille krokodille) sin walkman med 80´er musik, tennis og poker. Pierre og Iben bor i den lejlighed Pierre har arvet efter hans far, og er de ikke i Danmark, rejser de rundt for de penge, Pierre tjener på sin tennis og sin poker. Iben er undergrundskunstner, hun laver graffiti rundt om i Europas byer og så har Iben et nært forhold til Pierres penge, stoffer og sin veninde Hanne. Kort sagt, Pierre og Iben er to, på papiret, voksne mennesker, der er totalt blanke i forhold til følelsesmæssig intelligens. De selvoptagede og bruger hinanden for egen vinding. Men nu vender skuden, for parret er på vej tilbage til Danmark, hvor Pierre skal spille klubmesterskab i tennis og har scoret en stor sponsorkontrakt, der kan betale for hotelophold det næste år, så Iben kan udøve sin kunst og gøre Pierre glad. Men skuden er vendt for Pierre. Fortiden banker på døren og pludselig begynder han at kunne se både indad og på andre menneskers behov. Men spørgsmålet er om den voksne teenager kan finde ud af at agere i en helt ny verden eller om han går helt til grunde.

Romanen består af to spor, der begge har Pierre i fokus. Det ene spor er nutiden, hvor jeg-fortælleren sørger for at lukke læseren helt ind i Pierre. Derudover er der tilbageblik til en barndom og et liv, der bliver fortælt i 3. person og giver et super fint billede af, hvorfor Pierre, den voksne mand, er så infantil og uden empati. 

Voksenværk - vokseværk - voksen-værk. Alle tre betegnelse kunne sådan set rumme denne surrealistiske og skæve fortælling. For naturligvis er der en (tungtvejende) grund til, at Pierre er blevet det menneske han er. Og voksenlivet gør ondt, det samme kan siges om forsøget på at udvikle sig mentalt, og derfor er titlen både rammende og tvetydig. Handlingen er ligeledes udvikling og forandring - hvad sker der når forandringen pludselig er en realitet? Hvad sker der når både ydre og indre rammer sprænges og skal genopbygges?

Sproget er flydende og herligt letlæseligt. Korte og afgrænsede kapitler, der klar afgrænser, hvor og hvornår handlingen foregår. Og så er der handlingen: den bevæger sig en hårs-bredde fra at kamme over i sine surrealistiske hændelser - specielt imod slutningen. Et par gange fik jeg følelsen af, at nu er det altså for tosset. Men det blev ved det, og derfor kunne jeg nøjes med "fornemmelsen" 

Som nævnt er dette første bind i en trilogi om skæve eksistenser. Jeg ser frem til de kommende, for Stinus Olesen formidler friskt, vedkommende og giver stemme til figurer, der ellers har solide mærkater påsat. Dog vil jeg ønske, at de kommende holder igen med det surrealistiske, jeg synes ikke de gavner - tværtom. Og vil meget hellere læse de nære og realistiske historier om mennesker, der måske er skæve men afgjort skønne. 


© Bognørden

lørdag den 15. april 2017

Refugium

AF Margrethe Schmidt &  Mette Egelund Olsen


174 sider Attika

De to forfattere har, hver især udgivet adskillige bøger. Margrethe Schmidt er uddannet journalist og organist. Hun arbejder som livetekster for TV2 og har udgivet romanerne Ham, Det skete og Brændt. Mette Egelund Olsen er journalist og forfatter. Hun har skrevet reportagebogen Fødselsbilleder og 12 børnebøger Bl.a. Tut of støvsugermonsteret, som er anmeldt her på bloggen. De to kvinder har sammen udgivet Twins Peak, en email roman. Når de ikke skriver i samme rum, skriver de mails og sådan bliver romanerne til.

Marianne er en midaldrene, tidligere polititassistent. Men efter en offentlig fyring, har hun slået sig ned som privat detektiv. Et job, der mest består af overvågning af utro ægtefolk. Et job, der keder Marianne, som er nødt til at trøstespise for at komme igennem dagen. På hjemmefronten er der også uro, da Marianne danner par med den meget yngre Rune, og har skubbet sine døtre fra sig. Så Marianne ser muligheder for fornyelse, da barndomsveninden Åse kontakter hende. Raasred Refugium, der danner rammen om åndelig og kunstnerisk skabelse, har mistet nogle kostbare malerier og da refugiets leder Astrid, ikke er så nøjeregnenede med SKAT, kan de ikke kontakte politiet. Marianne indlogerer sig på refugiet og begynder straks at forhøre alle på stedet, både gæster, personale og ejerkredsen. Men hurtigt går det op for Marianne, at intet er som det ser ud på overfladen, stedet svømmer over i hemmeligheder. Og da sagen eskalerer fra forsvundne malerier til forsvindninger og dødsfald, kommer Marianne for alvor på hårdt arbejde.

Romanen er skrevet i små korte kapitler og i et et herligt let og flydende sprog. Selv om Refuguim er en hyggekrimi, så er det faktisk også en feelgood roman med alt, hvad dertilhører af forviklinger svigt og kærlighed. Faktisk falder de så hurtigt ind og ud af forelskelser, at det kan være svært at holde styr på, selv på den korte bane.

Det er Marianne, der er fortællingens omdrejningspunkt. Som læser kom jeg nogenlunde ind på livet af hende, men hun er så svingende i både humør og gerninger, at jeg 
aldrig helt blev dus med denne sammensatte kvinde. Dertil kommer, at fortællingen er banal og meget hurtig i sin udvikling og så blev det simpelthen for urealistisk for mig. 

Marianne skulle være tidligere betjent, ligesom hendes forhenværende kollega også kommer ind i fortællingen. Men de falder over deres egen inkompetence, lette løsninger og urealistiske metoder. Og så måtte jeg trække på smilebåndet, da et gerningssted blev til et "mordsted" Jeg fornemmede tydeligt, at forfatterparret er på udebane i denne genre.

Når jeg så har sagt, at dette er en helt igennem utopisk hyggekrimi, så bliver jeg også nødt til at sige, at jeg faktisk synes den var et fint lille frikvarter. Her kan læseren komme med indenfor og lade sig føre, uden at skulle tænke de store tanker imens. Og det var faktisk fint.



© Bognørden