onsdag den 7. oktober 2015

Harpiks

AF Ane Riel



257 sider Tiderne skifter

Jeg stiftede bekendtskab med debutromanen, der i 2013 vandt prisen som årets bedste krimi/spændingsroman., jeg var virkelig begejstret og må sige at forventningerne til denne "svære toer" har været høje. Læs mere om forfatteren her

Men lad mig blot starte med at fastslå, at Ane Riel med Harpiks klart beviser, at hun er kommet for at blive. Romanen er yderst velskrevet, historiens jeg-fortæller supplerer tredjepersonens fortælling på skarpeste vis. Det var sådan set bare at sætte sig til rette og tage med en tur på Hovedet.

Romanens jeg-fortæller er den 7 årige Liv, hun bor på den lille ø Hovedet, sammen med
sin tvillingebror Carl og hendes forældre. Familien er meget langt fra en normal kernefamilie, mor Maria kom til øen som ung pige i huset, og far Jens er født og opvokset på gården på øen. Jens´far var en anerkendt snedker og kræmmer, og da han dør kan Jens ikke andet end at videreføre faderens livsværk. Marie og Jens forelsker sig, og trods svigermoderens mange og grimme forsøg på at jage hende væk, forelsker Marie sig i Jens, og de ender med at gifte sig da Marie bliver gravid med Liv og Carl. Men det smukke og vellidte ægtepar lukker sig inde på gården da de mister den ene tvilling. Jens bliver mere tavs og Marie begynder at overspise samtidig med at hun burer sig inde i soveværelset. 
Men Liv lever alligevel er fantastisk dejligt liv, hendes forældre knuselsker hende, hendes mor lærer hende at læse og skrive og hendes far lærer hende at jage. Og så leger de en lidt farlig leg; Liv tager med faderen rundt på hovedøen om natten og "låner" mad og ting fra beboerne. Men som tiden går er det kun Liv, der tager på de natlige togter, forældrene er for det meste tavse, og det er efterhånden mere end svært at komme rundt på gården og inde i huset, da de har fået samlet så meget skrammel, at man end ikke kan se ud af vinduerne.
En dag dukker Livs farmor op, og hun kan bestemt ikke lide, hvad hun ser. Så da hun begynder at tale om at rydde op, få Liv i skole og ud blandt andre børn, tager Jens og Marie en drastisk beslutning - den første af flere!

Personportrætterne er bundsolide og meget levende. Riel giver de skæve eksistenser en stemme, og evner at få selv de mest grufulde handlinger til at ligne er kærlighedserklæring.
Romanen kan læses som en fortælling om en familie, der omgiver hinanden med kærlighed, passer sig selv, og lever efter, hvad de mener er korrekt. Men den kan også læses som en samtidsroman, for desværre emmer den også af svigt og evnen til at være sig selv nærmest.

Havde det ikke været for forfatterens evne til at fremstille Liv så sublimt, få det kærlige til at overskygge gruen, havde jeg med sikkerhed haft meget svært ved at læse romanen for tårer - men tag ikke fejl, det her er et sublimt billede på, hvordan et depressivt og sart sind, mister realitetsansen og skaber en egen virkelighed.Og så er det frem for alt, en fortælling om hvordan børn påvirkes af den virkelighed, de er omgivet af. Normen kan ligge meget langt fra det omkringliggende samfunds, de to parter kan meget vel tænkes at have vendt alt på hovedet!

Alt i alt er Riels anden roman ufattelig grusom og alligevel så smuk på sin helt egen præmis.
Romanen giver som nævnt, de lidt skæve eksistenser en stemme, en kærlig stemme - og det er jeg vild med. Men til gengæld kalder den også på eftertanke, for moralen i Harpiks
står mejslet i granit - Se dine medmennesker, gør noget!




Tidligere udkommet - Slagteren i Liseleje:

Slagteren i Liseleje bliver på årets krimimesse i Horsens, tildelt prisen for den bedste debutant indefor krimi/spænding i 2013. Hvilket i sig selv er specielt, idet forfatteren slet ikke har skrevet en krimi, men en roman.
Og lad mig slå fast med det samme: det er så absolut ikke en gængs krimi, og så alligevel er jeg tilbage i Maria Langs fantastiske univers, med koldblodige handlinger og "gode" gammeldags mord på menuen

Bogen er utrolig velskrevet, alle personer og omgivelser er levende og yderst levende. Persongalleriet kan jeg desværre ikke løfte hele sløret for, uden at røbe noget af handlingen, men jeg kan sige, at jeg var til stede i alle de skildrede verdener. Den psykologiske baggrund i personerne er sublimt skildret, og selv om gruen er yderst fremtræden, kan smilet ind imellem ikke holdes tilbage, da humoren i denne roman er på toppen.

Der er ikke noget opklaringsarbejde i denne roman, og det gør intet, for den er skruet sammen omkring den "venlige" gamle dame Judith og hendes liv... til UG

Siderne vender sig selv, og den er læst på et øjeblik, hvilket jo er endnu et tegn på, at den er velskrevet og rammer plet. Absolut et MUST read for tilhængere af de lidt ældre krimier, og bestemt for alle, der holder af en anderledes og grum fortælling
© Bognørden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar