mandag den 29. februar 2016

Vincent

AF Barbara Stok


145 sider Turbine

Barbara Slot er en anerkendt forfatter af Graphic novels. Vincent er blevet en international succes, og den danske oversættelse er nu klar .

Hvad er så graphic novels, ja, det er tegneserier for voksne, eller en tegnet roman osv. 
Jeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab med denne genre, så dette blev min debut både indefor genren og indefor Vicent van Gogh.

Historien udspiller sig omkring Vincent van Goghs flytning til Sydfrankrig. Han vil ned og male i solen og så er han meget opsat på at starte en forening for malere. Med hjælp fra Theo, som er Vincents bror og kunsthandler, lejer Vincent sig ind på et hotel for at male, men da hotelejeren begynder at stille krav til Vincent forlader han huset og lejer et stort hus, hvor alle hans drømme kan opfyldes. Vincent vil skabe en kunstnerbolig, hvor alle er velkomne, som kan gå i arv til de kommende generationer. Vincent maler nærmest manisk i time efter time, han fremstiller rigtig mange malerier, men uden den store salgssucces. Men så rammes han af mørke og kaotiske tanker, og begynder efterhånden at opføre sig så mærkværdigt, at alle omkring ham forsvinder. Vincent bliver indlagt, men kommer han nogensinde til at male igen, og bliver han nogensinde rask?

Jeg har som nævnt intet sammenligningsgrundlag, så anmeldelsen er på ren oplevelse. Og den var rigtig god. Tegningerne er simple, men virkelig fine, et stykke inde i fortællingen er det let at genkende figurerne, historien udfoldes tegning for tegning, og udgjorde størsteparten af fortællingen for mig. Men de små korte tekster er naturligvis med til at fortælle historien om en tid i den berømte malers liv - en tid jeg ikke kendte til. 

Jeg har derfor både fået en rigtig god sanseoplevelse, men er også blevet beriget med en oplysende fortælling. Jeg er overrasket over, hvor god og bred, fortællingen reelt er, for det er på lidt plads og med få virkemidler - Men godt, der er det.
Det bliver afgjort ikke den sidste i denne genre.



© Bognørden


søndag den 28. februar 2016

Lyst hår, blå øjne




© Bognørden

Stjålne liv

AF Helle Vincentz


457 sider People´s Press

Stjålne liv er første bind i en planlagt serie om antropologen Sofie Munk. Vincentz har tidligere udgivet tre spændingsromaner i en anden serie Læs mere her

Jeg kom aldrig rigtig ind på den tidligere serie, så denne nye seriestart skulle gerne blive vendepunktet for mig. Og det blev den til dels. Sproget er herligt letlæselige, det flyder og læseren bliver taget ved hånden og ført gennem handlingens to spor - herligt.

Sofie Munk er antropolog, hun bliver gennem en veninde i sundhedsministeriet, ansat til at kortlægge konsekvenserne af kunstig befrugtning i forhold til de par der er i behandling. Sofie har derfor sin daglige gang på den private fertilitetsklinik MereLiv. Her opdager man pludselig, at nedfrosne, befrugtede æg, er forsvundet. Klinikkens ejer sætter Sofie til at opklare forsvindingen. Privat bor Sofie på deltid sammen med sønnen Valde og veninden Kristina. Kristinas svenske kæreste Carl-Johan driver et privat efterforsknings firma, og Sofie benytter derfor lejligheden til at hente hjælp hos Carl.Johan. I justistministeriet sidder Mik, han er journalist og særlig rådgiver for ministeren. Han elsker magten og har ingen problemer med at (mis)bruge mennesker omkring ham, så hans minister står godt. Mik beslutter at ministeren skal tage problematikken om rugemødre op som en mærkesag, men pludselig sker der flere uafhængige ting, der alle får stor betydning for både ministeren og Mik. Københavns lufthavn bliver evakueret pga. af en bombetrussel, og rygter vil vide at ministeren ikke har helt rent mel i fortidens pose. Miks kamp for ministeren og Sofies kamp for opklaringen af æg tyveriet viser sig at have berøringsflader, og begge skal nu til at kæmpe for både deres professionelle og private liv.

Persongalleriet er mangfoldigt, men på alle tider er det let at holde styr på tid og sted. Hovedpersonen Sofie, bliver jeg aldrig dus med, jeg kan ikke rigtig mærke hende, hun er mere skal end indhold, og det indhold, der titter frem, bryder jeg mig ikke om. Hun er et menneske fyldt med modsætninger, og fremstår både klichefyldt og kunstig hos mig. 
Til gengæld er jeg meget mere begejstret for Mik og det politiske spil. Han er mere levende, mere realistisk og spillet omkring toppen af dansk politik er virkelig fint opstillet. 

Politiets rolle bliver for urealistisk for mig, selv med det klare billede af Sofie som hovedperson, i baghovedet, bliver det for kunstigt og letbenet for mig. Fordi jeg ikke kunne relatere til Sofie og hendes handlinger, bliver spændingen ikke udløst hos mig. 

Men problematikken omkring kunstig befrugtning, dens konsekvenser og endelig det mulige i, at æg jo rent faktisk kan forsvinde, er super godt. Dertil var jeg som sagt virkelig begejstret for den politiske del, og havde faktisk en fin læseoplevelse. Potentialet er helt sikkert til stede, jeg håber så på mere realisme til de kommende i serien, og meget gerne mere politik, for den del var virkelig den, der trak hele romanen op hos mig. 



Tidligere udgivet i serien om Caroline Kaiser:

1- Den afrikanske jomfru

2 - Den filippinske pirat

3 - Nukaakas kabale

© Bognørden


fredag den 26. februar 2016

62 dage

AF Cilla Naumann


124 sider Turbine

Den svenske forfatter og journalist har udgivet både børne og voksenlitteratur og har vundet flere priser for forfatterskabet. Denne ungdomsroman er hædret med prisen for
bedste børne og ungdomsroman i 2013.

Romanen er tiltænkt børn og unge i alderen fra 12 år. Den er sprogligt i top, herlig let at gå til, og vil med sikkerhed afstedkomme gode voksen-samtaler.

15 årige Tom er i sommerhus sammen med son bror Ral og sine forældre, præcis som han er hvert år. Men i år er det anderledes, for han har fået sin første knallert, og så er sommeren ikke helt som den plejer, for det regner hele tiden, og så er der mange tanker om døden. Tom har været til to begravelser; som morfars og siden sin mormors, så da han sammen med nogle af drengene finder et dødt egern, kommer tankerne om døden op igen. Drengeflokken, der mødes hver sommer, de hænger ud og hygger sig, og da Tom i år har fået sin egen knallert, behøver han ikke sidde bagpå en af de andre. Drengene mødes en aften og tager i samlet flok op til Babtistkirkens sommerlejr, de vil gerne drille lidt, men denne gang går det over gevind, Tom og vennerne er nu omtalt i aviserne som gerningsmænd. Drengestreger kan også gå over gevind, og handlinger har konsekvenser, hvilket vennerne snart må sande. Vennerne har også Lassemis med. Lassemis bor fast på landet og er ikke helt som de andre i vennegruppen - faktisk er Tom slet ikke sikker på, at det er rart at have Lassemis med, og han griner højtlydt med når nogen laver grin med Lassemis - men som sagt, er sommeren slet ikke som de tidligere, og snart er der intet tilbage at grine af - tværtom. 

Tom står knivskarpt hos læseren, han er den "seje" dreng, der hænger ud med de andre, og laver drengestreger, men han er også den usikre dreng, der ikke helt har styr på piger, og så tænker han virkelig meget på døden - og ikke mindst,. hvad der sker med kroppen bagefter. Tanker og handlinger er fuldkommen levende og yderst realistiske, så både unge og ældre læsere vil kunne genkende denne figur. Og så er jeg også begejstret for den lille øjenåbner omkring "drengestreger" for her gives et virkelig godt billede på, hvordan teenagere kan tænke, og hvordan sandheden kan ændre troen.

Dertil kommer den svære indsigt i det uundgåelige; døden. Forfatteren evner at bevare sproget til de unge læsere, men samtidig får hun givet tankerne en sublim dybde. De tanker Tom kæmper med her, vil de fleste kunne genkende, og da han samtidig er præcis som en 15 årig, giver det en fantastisk mulighed for at dykke ned i det, der er så frygtelig svært for de fleste. Jeg vil på det varmeste anbefale romanen til både teenagere og deres forældre, for den giver som sagt rigelig grobund for senere samtale. 



© Bognørden


Tykkere end vand

AF Carin Gerhardsen


400 sider People´s Press

Dette er syvende og selvstændige bind i serien om Hammerby. Jeg har været med fra start og i det stole hele haft en virkelig god oplevelse med Gerhardsen. Hun skriver solide hyggekrimier, der bare kalder på at blive læst. Læs mere om forfatteren her.

Romanen er yderst letlæselig, der er et mangfoldigt persongalleri, og en del referencer til tidligere bøger, men jeg synes faktisk det lykkedes forfatteren at skabe en selvstændig roman, der er fuldkommen tro mod den lette hygge-krimi genre.

Flere katte findes druknede og lagt frem til offentlig skue, byen er i oprør og politiet er på bar bund. Samtidig bliver politiet kaldt ud til et dødsfald, der hurtigt kan kategoriseres som mord. Da mordet også har forbindelse til vand, står politiet nu med to sager, hvor vand er den gennemgående faktor. På stationen er Hamad ved at komme sig ovenpå et overfald, han er stadig meget mærket af den tidligere sag, hvor hans ex. kone er blevet stalket og Hamad blev anklaget. Tilbage i 1982 møder vi Lillemor og hendes bror Thor, de er på udflugt med deres mor, da moderen på tragisk vis dør. Søskendeparret kommer i familiepleje hos mosteren, hvor Thor meget hurtigt falder til hos tvillinge fætrene, mens Lillemor aldrig rigtig bliver taget godt imod. Og da Lillemors kat drukner, og en af skolens plageånder findes druknet, bliver livet vendt op og ned for både Lillemor og Thor. I nutiden kæmper teamet på politistationen med at opklare sagerne, men intet synes at være, hvad det giver sig ud for, og flere af betjentene kommer pludselig i vælten - også privat.  

Som sagt er persongalleriet mangfoldigt, jeg synes sådan set, de er fint afgrænsede og det var let at følge dem. Desværre synes jeg realismen manglede i både tanker og handlinger. 
Det samme gør sig gældende i politiets arbejde, det er herligt let at følge med, men løsninger bliver en kende for letbenede og selve opklaringen bliver for urealistisk.

Plottet er egentlig hurtigt at spore sig ind på, men det lykkedes faktisk at skabe spænding om udfaldet helt frem til slutningen. Hyggekrimier skal være lette at læse og det er denne, jeg havde glædet mig til et gensyn med de kendte figurer, det fik jeg - men de manglede pondus denne gang. Til gengæld kunne jeg læne mig tilbage, for det hele kører som smurt og kræver ikke det store af læseren. Den manglende realisme er et stort minus hos mig, men samtidig må jeg erkende at jeg trods alt hyggede mig og blev underholdt.



Tidligere udkommet i serien:

1. Pandekagehuset

2. Dukkebarn

3. Vuggevise

4. Død mands hånd

5. Klaverstemmeren

6. Hendes iskolde øjne Læs anmeldelsen her

© Bognørden

tirsdag den 23. februar 2016

Livet i Kinas kæmpebyer

AF Niels Bjørn MF.


168 sider Historika gads forlag

Forfatteren har både boet og studeret i Hong Kong. Denne bog er blevet til i et samarbejde mellem flere danskere og kinesere, der har boet og arbejdet i kinesiske storbyer. Udover de forskellige fortællinger rummer bogen billeder af det mangfoldige land.

Bogen er bygget op omkring Niels Bjørns forord og fakta, hans fotografier fra storbyerne, og så indlæg fra mennesker, der har boet i nogle af storbyerne. Alle dele kan stå alene, men samlet giver de en virkelig solid indføring i en del af stormagtens opbygning.

Kina er på mange måder er stormagt, både miljømæssigt og menneskeligt. På få år er over halvdelen af Kinas befolkning nu bosat i byerne. Der bygges kæmpe højhusbebyggelser ovenpå de historiske bydele og bygninger. Miljømæssigt er Kina først vej at få øjnene op for de store skader deres levevis påfører både kineserne og deres natur. Folk i byerne har fået flere penge mellem hænderne, man investerer i byggerierne, og det er efterhånden ualmindelig svært at se det gamle Kina i byerne. I takt med, at befolkningen søger mod byerne, fjernes både historien og de gamle usunde boliger - men er det prisen værd, at leve anonymt, uden omgang med naboerne, og uden historie - frem for at renovere de gamle kvarterer, der højnede indbyggernes sociale velbefindende? Har arkitekturen betydning for beboernes omgang med hinanden, hvorfor renoverer man ikke, hvorfor er der første og andenrangs kinesere, og bliver det nogensinde muligt at nedkæmpe de massive miljømæssige problemer, korruptionen og er alle kinesere reelt lige? Det er nogle af de spørgsmål der belyses og forsøges besvaret. Endelig er der et afsnit omkring, hvordan Hong Kong, den tidligere engelske koloni, blev givet tilbage til kineserne. Aftalen om at selvstændigheden skal bestå over en årrække, synes at smuldre, idet kineserne hurtigst muligt vil have Hong Kong ind under resten af landets love. Dette afsnit står stærkt, da der i disse dage er fremkommet beviser på, at Kina fjerner kritikere fra Hong Kong, og f.eks. er mange advokater forsvundet efter de har talt de fattige landmænds sager.

Jeg har aldrig besøgt Kina, og har heller ikke planer om det. Jeg følger interesseret med i udviklingen, og undres til stadighed over de store forskelle, der er i landet. Denne bog gav mig en bredere forståelse for udviklingen, den gav også hovedrysten, men endelig gav den også billeder, omend i et helt andet størrelsesforhold, til udviklingen i Danmark. For her søger befolkningen også mod de store byer, der bygges lystigt (i højderne) og indimellem ryger der historiske vartegn, der står i vejen for udviklingen. På mange måder kan denne skønne bog, tjene som både oplysning og afskrækkelse, den er fantastisk velskrevet og oplysende  - om du bliver oplyst eller bekræftet i dine antagelser vil tiden vise.



© Bognørden

mandag den 22. februar 2016

Mænd bærer min kiste

AF Jenle Hallund


234 sider People´s Press

Jenle Hallund har et omfangsrigt cv; udover forfattergeringen har hun arbejdet som dramaturg og instruktørassistent i London, som instruktør rundt om i verden og endelig som bl.a. ideudvikler og story developer for Lars von Trier. Læs mere her

Romanen er bygget op omkring den kvindelige jeg-fortæller. Den er nogenlunde kronologisk startende med barndommen og frem til godt ind i voksenlivet. Ind imellem skrives der i digtform, ligesom fortælleren agerer talerør for mændende i hendes liv. Banal eller kliche-fyldt? Jeg kunne hovedparten, og synes også noget af det sproglige gav eftertanke:
"Jeg går rundt i rummet i tavshed og samler de ord op, der faldt til jorden"

Efter et selvmordsforsøg bliver fortælleren opfordret til at skrive sig tilbage til livet, mens hun selv planlægger at bruge bogen som testamente til de efterladte. Bogen er bygget op omkring fem mænd, der alle har haft stor betydning for hende. Det starter i barndommen, hvor hendes far bliver ramt af kræft og har to måneder tilbage af livet. Pigen ser sin far som den smukkeste og stærkeste mand i verden, hun tegner et rosenrødt billede, fyldt med kærlighed, og "glemmer" at faderen faktisk har været fraværende det meste af hende liv. Da hun ydermere svigtes af sin mor, lander hun midt i ingenmandsland. Hendes bror er den lysende unge mand, der er fyldt med vid og lander i toppen af alt, hvad han beskæftiger sig med - selv med en kræftsygdom over hovedet. Som ung forlader fortælleren Danmark og slår sig ned i England med en meget ældre kunstner, han elsker hende, men hun evner ikke at gengælde hans kærlighed, og selv om han virkelig går langt for hende, ender deres forhold efter flere svigt. Derefter møder hun den sorte fodboldspiller, som hun egentlig slet ikke vil have et forhold til, men som ender med at blive et stormfuldt forhold, hvor sex er den bærende del. Da også han vælger hende fra, forsøger hun at tage sit eget liv. Det lykkedes ikke, og i stedet møder hun den sidste af de fem mænd -ham, der opfordrer hende til at skrive bogen. Og det gør hun så, til mændene men om sig selv.

Mænd har en gennemgående rolle, man skal ikke være den store psykolog for at finde ligheder mellem barndommens store svigt og fortællerens manglende evne til at engagere sig i kærlighed. Alt omhandler hende og hendes behov, og selv om hun forsøger at finde en vej op af hendes indre mørke, lykkedes det ikke rigtigt, fordi hun reelt ikke evner/vil det.

Romanen er usædvanlig, både i sin opbygning og sit indhold. Den er dyb, sine steder nærmest intimiderende, og læseren er med på tætteste hold i dette syge sind. Jeg-fortælleren fungerer rigtig fint for mig, hvorimod de lejlighedsvise forsøg på digte, og specielt de afsnit, der rummer 3.persons tolkninger, faktisk trak mig væk fra handlingen.

Udover fortællingen om kvinden, er der et par virkelig stærke afsnit omkring fattige, der bor på en losseplads i Brasilien og senere et besøg hos krigsfanger i Pristina. De to fortællinger er virkelig stærke, velfortalte og meget vedkommende. 

Jeg synes som sagt, at romanen er dyb og meget original. Jeg blev indfanget og havde svært ved at lægge bogen, der er noget dragende midt i det frastødende. Altså en meget ambivalent oplevelse, men det vil jeg gerne honorere, for fortællingen satte sig, og 
jeg har derfor haft en både anderledes og meget tankevækkende oplevelse.

© Bognørden

lørdag den 20. februar 2016

om min søster

AF Joachim Lykke


239 sider Forlaget Fuglekøjen

Romanen er skrevet i usædvanlig små kapitler, ligesom sproget mange steder er holdt i ultra korte sætninger. Det ændrer sig en smule i takt med handlingen, hvilket også øgede mit læseflow og gjorde oplevelsen en smule mere levende.

Romanen har to spor, hovesporet er hovedpersonens liv i Afrika. Han er ansat på den danske ambassade, hvor han har et forhold til chefen samtidig med, at han begynder at snyde med regnskaberne og forfalske hendes underskrift. På en rejse for ambassaden møder han Amerikanske Zoey, de indleder et forhold og fortælleren er øjensynlig glad for hende, selv om han ikke selv udviser følelser. Da Zoey findes myrdet bliver han anklaget og fængslet. I fængslet starter han en peanut-olie forretning, og siden bliver han lærer, for til sidst at ende som læge. Han åbner en klinik, læser sig frem til behandlingsformer, og behandler byens indbyggere. Ved siden af fortællingen om livet i Afrika, er der notater til min søster. Notaterne indeholder punktnedslag i barndommen, med faderen, der sad på pinden i hønsehuset, pjækkede fra jobbet for at fiske rav, eller drak sig fuld sammen med moderen. Søsteren er psykisk syg, og sygdommens mørke sider kunne indeholde alt fra at tæve storebror med en ledning, over selvmordsforsøg og røveri. Eneste fikspunkt mellem de to fortællinger er udover fortælleren, den gamle DSB færge, hvor moderen arbejdede i cafeteriaet. Den er nu hospitalsskib i Afrika, og får betydning for fortælleren. 

Hovedpersonen er en mand, der tydeligvis selv er psykisk ustabil. De fleste af hans handlinger og tanker er blottet for empati eller omtanke for andre mennesker. Men flere gange fortæller han om lysten til at øge vold på både mennesker og dyr. Eneste tidspunkt jeg kunne fornemme et menneske, var i notaterne til søster, men de er få.

Jeg antager, at hans mentale tilstand forsøges spejlet i både skrivemåde og handlinger, det lykkedes et stykke af vejen, men jeg savner langt mere indhold i personen, specielt indhold, der kan forklare de fuldkommen absurde handlinger. Jeg kan ikke rigtig se den overordnede mening med romanen, dertil er helheden for rodet, men anderledes - det er den.


© Bognørden


Hausfrau

AF Jill Alexander Essbaum


280 sider Politikens Forlag


Efter at have udgivet en række anmelderroste digtsamlinger, har forfatteren 
med denne romandebut skabt endnu et anmelderrost værk.

Det her var en roman, der krævede fuld opmærksomhed - jeg var over 1/3 inde i bogen, før jeg for alvor havde læst mig ind på hovedpersonen. Der springes lystigt rundt i tid og sted, mens læseren både indføres i de tyske verber og Annas sind. 

Anna er amerikaner, sidst i 30´erne og gift med den schweiziske bankmand Bruno. De flyttede til Schweiz da Anna ventede deres første barn, og bor nu i en forstad med deres tre børn. Anna har nu været i Schweiz i ni år, men hun mangler både sprogfærdigheder og venner. Anna er en kvinde, der retter ind efter, hvad Bruno og svigermor siger hun skal, hun er en ambivalent kvinde, der måske - måske ikke, elsker sin mand, og i alle tilfælde den ene af sine sønner. Hun er begyndt til tysk, fordi hendes mand synes hun skal bliver bedre til sproget, og til terapi for at lære at tage ansvar og åben op. Hendes hverdag er tom, ingen formår at fylde hendes tomrum, så da hun får mulighederne, indleder hun seksuelle forhold til flere mænd, og på samme tid. Annas indre er fyldt med hende, hendes behov og ikke mindst hendes ønske om at opnå mere end det hun har nu. Men midt i Annas narcissistiske søgen efter at få lukket det store hul hun har i sit indre, rammer ulykken, og den kommer til at få fatale konsekvenser for både Anna og resten af familien.

Romanen er en psykologisk fortælling om en kvinde, der på den ene side, retter blindt ind efter omgivelserne, og på den anden side, higer efter mere - hun er en kvinde, der ikke skammer sig over at tilsidesætte sine børn for at få opfyldt sine ønsker. Anna kender kun et middel, der kan lappe hullet i hende, og det er sex - og meget af det.

Jeg var som sag, længe om at finde Anna, dertil kommer, at jeg ikke brød mig om hende. Jeg er en god hustru, det meste af tiden - jeg elsker, eller måske ikke. Det sammenholdt med de mange skift i tid og sted gjorde, at jeg ikke rigtig mærkede Anna før langt henne i handlingen. Der fanger jeg til gengæld det syge sind, og den ensomme kvinde - men jeg bryder mig stadig ikke om hende.

Handlingen er fra start lagt op til en dramatisk eskalering, og det honoreres ganske fint. Jeg var nødt til at læse en side mere, for at finde ud af, hvordan dette ender. Slutningen skal jeg ikke røbe her, men vejen derhen blev (for) forudsigelig. Så alt i alt var dette en roman, der stillede krav til mig, og gav et fint psykologisk portræt af en ensom kvinde.

© Bognørden

fredag den 19. februar 2016

Slangehoved

AF Ulrich Ritzel


424 sider Turbine

Forfatteren nyder stor anerkendelse i hjemlandet Tyskland, hvor han er prisvindende journalist og nu også prisvindende forfatter. Slangehoved udkom i Tyskland i 2011, men 
er den første af hans romaner, der nu er oversat til dansk.

Romanen er skrevet i et skønt, aristokratisk sprog. De, Dem, Deres og desangående er allesammen repræsenteret - og jeg er vild med det. Derimod er romanens kapitler, specielt i starten, en meget hurtigt og til tider, rodet omgang. Der er mange figurer, og hurtige sceneskift, så det kræver fuld opmærksomhed fra læseren, at komme ind i historien.

Den tidligere kriminalkommisær Berndorf har nedsat sig som privatdetektiv. Han har ikke meget at lave, og da han bliver tilbudt en opgave med en flugtbilist, takker han ja med det samme. En ung mand er blevet kørt ihjel, han er tilsyneladende blevet jagtet både oppe på fortovet og ude på vejen, inden han blev ramt. Berndorf finder hurtigt ud af, at det muligvis er en "forkert" mand, der er blevet kørt ihjel, og han skal nu finde både det oprindelige offer og dem, der gerne vil have gjort ham tavs. Berndorfs kæreste Barbara viser sig at være en rigtig god hjælp i opklaringen, der hurtigt viser dig at indeholde både politiske beslutninger og krigsdomstolen i Haag. Mens Berndorf og Barbara forsøger at løse gåden, kommer de selv i søgelyset, og bliver jaget af folk på begge sider af lovens lange arm.

Nu er Slangehoved en krimi, og der er derfor både opklaringsarbejde og plot med. Det er primært Berndorf, der står for opklaringen, men selv om han er tidligere kriminalkommisær, synes jeg hans arbejde bliver for letbenet og mangler pondus. Politiet virker inkompetente og Berndorf falder over løsningerne - det er en skam.

Plottet er sådan set meget let at regne ud, derfor bliver spændingen aldrig rigtig høj. Jeg kom aldrig helt under huden på figurene, og derfor blev det mere en historie der viser kendte steder af Tyskland, krydret med dele af Balkankonflikten og politiske rævekager.

Jeg har ikke tidligere læst tysk krimilitteratur, så jeg har intet sammenligningsgrundlag. Jeg synes som sagt, at de mange spor var en smule rodede i begyndelsen, men efterhånden som handlingen udvikler sig, fik jeg en meget detaljerig historie, der underholdt.


© Bognørden

torsdag den 18. februar 2016

Michael Valgren - En sæson i cykelsportens verdenstop



© Bognørden

Noget om Grace

AF Anthony Doerr


446 sider Politikens Forlag

Så er der godt nyt til de mange læsere, der var begejstrede for Alt det lys vi ikke ser, for her kommer nu forfatterens anden roman. Den udkom oprindeligt i 2004 og er altså Doerrs romandebut. Læs mere her.

Romanen er skrevet i et herligt flydende sprog, fortælleren dækker alt fra naturvidenskab over de menneskelige relationer og til de mere åndelige handlinger. Doerr evner igen at lave billeder af menneskers inderste.

David Winkler er født i Alaska, tidligt begynder han at interessere sig for vand, og specielt sne. Og så har David en evne til at forudsige (drømme) kommende begivenheder, bl.a. drømmer han om en voldsom trafikulykke, der siden finder sted, præcis som i drømmen. Drømmene plager David og han er både som dreng og voksen mand, en ensom sjæl. Men en dag møder han sin drømmekvinde Sandy, og de får datteren Grace. David er ovenud lykkelig - lige indtil hans drømme begynder igen, og han denne gang drømmer, at Grace drukner i en voldsom oversvømmelse. David forsøger at få sin hustru til at rejse væk med ham, men hun nægter, og da deres by oversvømmes, er alle pejlemærker fra drømmen virkelige, da David ikke kan få Sandy til at flygte, er det i stedet David selv, der flygter. Han flygter i håbet om at kunne ændre drømmens forudsigelser. David ender på en Caribisk ø, hvor han forgæves forsøger at få fat i Sandy hjemme i Amerika, men trods utallige forsøg lykkedes det ikke David at få styr på om Grace overlevede oversvømmelsen. David forsøger at finde sig en plads i hans nye tilværelse, men så drømmer han igen -  og så er spørgsmålet om han denne gang er i stand til at ændre skæbnen.

Det her er en roman, der afspejler en ensom mand, der ikke evner at åbne sig overfor omverdenen, han føler sig anderledes og hans lukkethed, gør at han er meget alene med sine drømme (mareridt). Hans eneste holdepunkt i livet kærligheden til hans hustru og datter og så naturen, den bliver gang på gang han redning. Naturen bliver også det, der igen skaber lys i mørket, og derigennem forsøger David at finde evnen til at tage magten over eget liv tilbage.

Det er på mange måder en mørk og dyster roman, men midt i mørket kommer der små lysende mirakler og håb. Det er muligt at påvirke fremtiden, spørgsmålet er "bare" hvordan det skal gribes an, og hvordan udfaldet vil blive. 

En rigtig fin roman, der vokser side for side og skaber utrolig fine billeder.



Tidligere udkommet på dansk:

Alt det lys vi ikke ser Læs anmeldelsen her

© Bognørden

mandag den 15. februar 2016

Den altseende

AF Robert Kless


373 sider Forlaget Vinter

Romanen er skrevet i et yderst letlæseligt sprog, og linjeafstanden gør, at den er virkelig behagelig at læse. Sproget veksler mellem at være levende og "pænt" til at udfolde sig med de værste gloser - det er en stor skam for helheden.

Dan er advokat og gift med Helen, han arbejder meget og kommer ofte sent hjem, således også denne skæbnesvangre dag, hvor han kommer hjem og finder sin hustru skudt. Efter Helens død, lægger Dan sit liv om, han bygger sit eget hus i en anden by, sælger sin advokatpraksis og nedsætter sig som kunstmaler og grøntsagsavler. Men en dag får Dan et blackout, og da han vågner ved han ikke, hvad han har lavet mens han var væk. Dan opsøger sin adoptivfar, som er en anerkendt psykolog, for at tale med ham om oplevelsen, og de grimme tanker han nu har fået, tanker om at slå sin tvillingebror Frank ihjel. De to brødre voksede op på børnehjem, men blev adskilt som børn, og har kun mødt hinanden en enkelt gang som unge, et møde, der endte med at Frank forsøgte at kvæle Dan. Men hvorfor begynder Dan pludselig at have grumme tanker om sin bror efter 17 års adskillelse, hvordan skal Dan tackle det, hvis broderen igen forsøger at slå ham ihjel?

Det amerikanske makkerpar Preston & Child har skrevet en forrygende serie over dette emne, den gode og den onde tvillingebror. Jeg fik tanker til dem da jeg startede på den altseende, men den mulige inspiration er eneste lighed. 

Persongalleriet består i grove træk af 9 personer, og handlingener skrevet således, at figurene omtales i de respektive scener - det er derfor let at holde rede i, hvem der er hvem. Til gengæld så er samtlige personer blottet for realisme, de er nærmest satirisk fremstillet. F.eks. bliver to mennesker dybt forelsket og elsker hinanden højt på andendagen af deres bekendtskab, ligesom et barn gerne vil have en fremmed som ny far i samme fart. Disse eksempler kører hele vejen gennem handlingen, og gør altså både personer og handling, fuldkommen utopisk. 

Alligevel læste jeg bogen på rekordtid, der er noget i den, der fanger, trods det massive fravær af realisme og solide personer. Plottet er let at gætte sig til, men vejen derhen er alligevel underholdende, selv om den skurer fælt. Jeg lænede mig tilbage, og muligvis fordi hele romanen er så overfladisk, var den læst på rekordtid. 

Jeg ser ideen, og potentialet er der - så selv om jeg er nødt til at trække ned med baggrund i de mangler, jeg synes der er, så er det altså en roman, der underholder.


© Bognørden 


fredag den 12. februar 2016

Den sidste olie

AF Rune Stefansson


385 sider byens forlag

Dette er tredje og selvstændige bind i en krimiserie om Marcelo Krankl - udover denne krimiserie har forfatteren også udgivet "Sydamerikas sjæl..." Læs mere her
Dette var min debut, med både Krakl og forfatteren.

Romanen er skrevet i et herligt letlæseligt sprog, det er tydelige angivelser af tid og sted i kapitlerne, og så gives der en virklig fin beskrivelse af Grønland og nogle af de ting de slås med dem selv og omverdenen om deroppe.

Marcelo arbejder som privatdetektiv sammen med sin kompagnon. De får ind imellem opgaver af en stenrig Israelsk mand, "Pacman" Pacman hyrer Marcelo til at finde Vicky, en Amerikansk journalist, der er forsvundet på Grønland, under hendes arbejde for Greenpeace. Marcelo tager til Nuuk og begynder at lede efter Vicky, men uden at fortælle sandheden om, hverken sig selv eller Vickys forsvinding. Det viser sig hurtigt, at Vicky er omend meget glad for mænd, og har haft affære med rigtig mange, ligesom det også viser sig, at hun har haft et forhold til kaptajnen på et skib tilhørende en yderliggående miljøorganisation, der er kendt for at gå meget langt. Mens Marcelo leder efter Vicky, og forsøger at finde både årsag og bagmænd til hendes forsvinden, får han et indblik i både den grønlandske natur, men også i de mange forskellige kræfter, der kæmper deroppe. Bl.a. vil grønlænderne fange deres mad i fred og ro, mens Greenpeace vil blande sig i fangsterne. Der er kort sagt mange ting på spil i Grønland, og Marcelo er nødt til at navigere mellem venner og fjender i kampen for at finde Vicky, og inden han måske selv bliver mål for de kræfter, der har taget Vicky. 

Nu har jeg som sagt ikke læst de to forgående, så jeg kendte ikke Marcelo, og desværre kom jeg heller aldrig rigtig ind under huden på ham her. Han er en utiltalende mand, der, i min optik, opfører sig meget underligt, specielt overfor politiet. Hans figur er arrogant og actioman præget, men jeg kom aldrig til, hverken at kunne relatere til ham eller lide ham.
De andre figurer er ligeledes perifære, og det gjorde at min læseoplevelse var hæmmet fra start til slut - jeg ville måske have fået bedre fat i figurerne, hvis jeg havde læst de to forrige.

Til gengæld er fortællingen om Grønland og nogle af de mange problemer de slås med, virkelig fint beskrevet. Hvor meget af Greenpeace historien, der er fiktion kan jeg ikke sige, men jeg synes forfatteren giver et rigtig fint billede af, at miljøforkæmpere ikke blot er miljøforkæmpere. De dele af historien var oplysende og virkelig fængende, men som krimi kom jeg aldrig rigtig til at tro på hverken figurer eller handling.



© Bognørden



onsdag den 10. februar 2016

Byen brænder

AF Garth Risk Hallberg


1044 sider Lindhardt & Ringhof

Denne debutroman har sat rekord fra starten, hvor den på auktion blev solgt for et rekord stort forskud. Den er indtil videre oversat til 15 sprog, og nu er det altså danskernes tur.

Romanen er velskrevet, de forskellige tidsrum er klart opdelt, og trods det mangfoldige persongalleri er det en fængende og letlæselig roman.

Der er 6 hovedpersoner i romanen, der tager sin begyndelse nytårsaften 1976 i New York. 
Charlie er 17 år, bor med sin mor og sine små tvillingebrødre på Long Island. Charlies far er død og Charlie føler sig ensom og overset i forhold til de små brødre. Men så møder han og forelsker sig i Sam, hun er også fra Long Island, bor sammen med sin far, der er fyrværker, men skal på college i New York. Sam skriver et musikblad, er vild med sidste nye på musikhimlen: Punk og tager Charlie med ind i New Yorks og musikkens verden, hvor Chalie møder et punkband, han er vild med. Men Sam er ikke forelsket i Charlie, hun er derimod mere til punkbandets medlemmer, og så har hun en affære med en gift mand; Keith. Keith handler med værdipapirer og er gift med Regan, datteren af en af New Yorks mest fremtrædende forretningsfamilier: Hamilton-Sweeney. Regan er ansat i faderens firma, men hun er kørt i baggrunden, for reelt er det broderen til hendes fars nye hustru, der kører firmaet. Regans lillebror William vendte familien ryggen for mange år siden, han ville ikke overtage firmaet, da kunsten trak mere i ham, og da han ikke ville indordne sig i den nye familiekonstellation. William er homoseksuel, har levet et rakkerliv siden han forlod sin familie. Han forsøger at male, men stoffer og hans psyke bliver ved med at komme i vejen, så han lever på kanten med både heroin og skiftende elskere - ved siden af forholdet til Mercer, som han bor sammen med. Mercer er skolelærer, med en forfatterspire i maven, og en stor kærlighed til William. Men William er ved at forsvinde fra Mercer og da Williams søster Regan en dag opsøger Mercer, ser han sit snit til at lære mere om William. Men nytårsaften 1976 viser sig at få meget fatale konsekvenser, en ung pige bliver skudt og flere kommer i fare. Det hele kulminerer nogle måneder senere, men inden da kommer hemmelighederne væltende frem i lyset, men for at ændre historien skal årsagerne findes  -og dem er der faktisk ingen, der er villige til at åbenbare.

Jeg har altid haft en forkærlighed for fyldige bøger, ikke at kvantitet altid er lig med kvalitet, men det er det altså her. Denne roman har så mange, og super gode, aspekter. Det er både en familiehistorie om svigt, magt og i særdeleshed, hvad disse gør ved både individet og familien. Så er det en historie om New York op gennem 1960´erne og 70´erne, og endelig er der et indbygget plot, nemlig at finde ud af, hvem der skød den unge pige og hvorfor.

Alle figurer i det mangfoldige persongalleri er levende og realistiske. På tværs af køn og samfundsskel er de alle, figurer som læseren kan relatere til. Det har derfor været en læseoplevelse, der har opfyldt mine forventninger, og som med garanti vil vække glæde - og så er det naturligvis en debut, der lover utrolig godt for fremtidige udgivelser.

© Bognørden

Ulvekvinten

AF Trisse Gejl


253 sider People´s Press

Dette er forfatterens ottende romanudgivelse Læs mere om forfatteren her. Af tidligere romaner kan bl.a. nævnes Patriarken & Siden blev det for pænt, som begge blev nomineret til DR s romanpris. Det var mit første møde med forfatteren.

Romanen er yderst levende og virkelig velskrevet. Romanens to spor dækker to sider af sagen og fletter ligeledes ind i hinanden, det virker utrolig stærkt, og trods det psykologiske og noget tunge tema, er denne roman en, der bare  læses.

Romanens to spor er Frederik, en niårig dreng, søn af Zoe og Thomas. Zoe er musiker, har klaverelever hjemme og forsøger at komponere et nyt musikstykke. Men Zoe er også en super sensitiv kvinde, der tager alverdens ulykker ind. Zoe er alvorlig psykisk syg, hun har svære depressioner, selvmordstanker og vrangforestillinger. Frederik ved godt, at hans mor er syg, så han gør alt for at hjælpe hende. Frederik undlader at sige når han er sulten, smører selv sin mad, og har et øje - og ører på hver et skridt Zoe tager. Frederiks far Thomas, prøver at holde familien kørende, men i takt med at Zoes sygdom forværres, bliver det mere og mere svært for ham. Beate er Zoes nære veninde, hendes mand Bjørn har netop forladt hende og hendes stedsøn tager til New York for at studere - Beate føler sig kasseret. Hun har behov for at tale tingene igennem med Zoe, men faktum er, at Beate efterhånden har mere end svært ved overhovedet at få en sammenhængende samtale i gang med Zoe. Dette er fortællingen om fire mennesker, der alle føler sig alene, prøver at gøre det bedste de kan i kærlighedens navn - spørgsmålet er om det er nok!

Alle fire personportrætter er bundsolide, tanker, handlinger og iagttagelser, står knivskarpt. Dette er en dyb psykologisk fortælling om et sygt sind, og omgivelsernes forsøg på at hjælpe. Det er også et billede på, hvordan kærlighed og gode intentioner, eller egne problemer muligvis kan blive til svigt frem for hjælp. 

Jeg havde det meste af følelsesregisteret i brug, specielt den niårige Frederik, krøb langt ind i mit hjerte. Men dette er i sin helhed en usædvanlig levende roman, den er grusom og meget meget tung, men også een stor kærlighedserklæring. Samtidig er den øjneåbnene og vil med garanti vække eftertanke hos læserne - og det giver håb for fremtiden.



© Bognørden 

mandag den 8. februar 2016

Sexløberen - mit hemmelige dobbeltliv som escort

AF Suzy Favor Hamilton


298 sider Turbulenz

Denne selvbiografi er forfatterens debut. Hun er tidligere eliteløber med 9 universitetsmesterskaber bag sig. Hun har optrådt i reklamer for bl.a. Nike og Oakley. Og så lå hun i et år nr. 2 på escort ranglisten i Las Vegas - nr. 9 på verdensranglisten!

Biografien er letlæselig, sproget flyder og selv om handlingen kraftigt afspejler forfatterens mani, og dermed er meget hurtigt i replikker og scener, er læsningen fin.

Suzy er født som yngste barn i en familie med fire børn og to forældre. Familien har det på overfladen fint, men som teenager bliver hendes seks år ældre bror, ramt af maniodepressiv psykose. Det på virker hele familien og især er Suzy meget udsat overfor broderens voldsomme ytringer og handlinger. Men Suzy finder helle i løb, hun finder ud af, at hun er rigtig god til at løbe, og bliver meget hurtigt optaget på et college med en god træner. Hun elsker opmærksomheden og bliver mere og mere blind for andre menneskers følelser. Samtidig udvikler hun bulimi, men da mange af de Amerikanske løbere lider af spiseforstyrrelser og ingen italesætter problemet, kører Suzy videre. Men da hun en dag møder sin mand Mark, får hun øjnene op for ernæring og farligheden af bulimien. Hun vinder 9 mesterskaber, deltager i OL tre gange, alle gange med rungende fiasko, inden hun til sidst bliver gravid og lægger karrieren på hylden. Men selv om Suzy elsker sin lille datter, ryger hun ind i voldsomme depressioner, hun savner indhold i livet og kan ikke nøjes med at køre hende og mandens ejendomsmægler firma. Der skal spænding til, og det bringer Suzy til Las Vegas, hvor hun opsøger sexpartnere, og siden bliver ansat i et escortbureau. Mark, Suzys mand prøver at få hende til at være forsigtig, at opgive dobbeltlivet, men Suzy er ikke interesseret i at stoppe, det er hendes altoverskyggende indhold i livet. Lige indtil den dag, en journalist finder hende og skriver en artikel om OL løberen, der nu er luksusluder. 

Biografien er som nævnt meget let at læse, den er en fortælling om en pige/kvinde, der livet igennem kæmper med psykiske problemer, mens hun er eliteidrætsudover, ingen griber ind og ingen taler om de åbenlyse problemer hun har. Hun bliver svigtet af familien, manden, trænerne, lægerne og frem for alt sig selv.

Suzy får sent i livet sin diagnose og hjælp til at bekæmpe sygdommen, men jeg synes faktisk også hun flere gange gemmer sig bag sygdommen. Beretningen er som sagt meget hurtig, man kan næsten mærke det maniske indre hos forfatteren. Jeg ville gerne have haft en lidt mere dyb afslutning, men bortset fra det, er dette en biografi, der afføder respekt, for det  have kostet voldsomt på den menneskelige konto, at være datter og mand til denne kvinde, og ikke mindst for en kvinde, der har været så kendt i hele landet, at stå frem med både sygdom og handlinger. 


 © Bognørden

Værd at dø for

AF Lee Child


783 sider (e-bog) Jentas


Detter er 15. bind i serien om Jack Reacher, men mit første møde med forfatteren.

Denne thriller er, hvad jeg vil betegne som en vaskeægte "drengerøvs-roman" Den er velskrevet, fængende og borset fra nogle meget lange og udpenslende kampscener, er det en thriller, der er er let æt læse.

Den tidligere soldat og miltærpolitimand Jack Reacher ankommer til en lille langbrugsby midt i Nebraska. Han indlogerer sig på byens motel og går ind i baren, hvor han møder byens læge, der er alkoholiker og også denne aften er lægen stang beruset. Så ringer hustruen til byens førende forretningsmand og vil have besøg af lægen. Jack tvinger en modvillig læge ud til kvinden, der viser sig at have fået bank af manden. Men ingen vil sige noget om den magtfulde familie Duncan, alle er bange for dem, og da Jack opsøger manden for at straffe overgrebet på kvinden, finder han ud af, at familien Duncan sidder tungt på byen, med både trusler og afpresning. Jack burde forlade byen, men han vælger at blive, især fordi han bliver bekendtgjort med, at familien Duncan var mistænkte for 25 år siden da en lille pige forsvandt sporløst. Jack ender derfor med at lægge sig ud med familiens Duncans fire mænd, deres forretningsforbindelser og deres bodyguards, og med beboere, der ikke tør hjælpe ham, er Jack virkelig oppe mod overmagten.

Jack er sådan en actionman figur, han er rå, slås og kan slå ihjel. Han kan klare det meste og har en kæmpe tiltro til sig selv. Egentlig er han en figur, jeg afgjort ikke burde bryde mig om, netop fordi han mangler realisme - men jeg må bare sige, at han underholdt mig det meste af tiden. De øvrige figurer er realistiske og faktisk levende beskrevet, o frem for alt passer de perfekt ind i det dystre univers, der er skabt af byen.

Som nævnt er der nogle lange passager, specielt omkring slagsmålene og planlægning. De kunne godt have været redigeret fra, men derudover var denne thriller altså virkelig underholdende, og selv for en læser, der ikke kendte Jack Reacher på forhånd, var den let at læse - så nye læsere kan sagtens starte her.


© Bognørden

fredag den 5. februar 2016

Fortællersken

Læs anmeldelsen her




© Bognørden

Manden fra lavlandet

AF Morten Hesseldahl


283 sider Modtryk

Forfatteren er teaterchef på det kongelige teater ved siden af forfattergerningen. 
Han har udgivet både tegneserier og romaner. Mest kendt er vel Drager over Kabul, som jeg har stående, men endnu ikke fået læst - så dette var mit første møde med hans værker.
 Læs mere om Hesseldahl her.

Romanens to spor er begge yderst letlæselige, sproget flyder, før og nutid er let at holde rede på og kapitlerne er fint opdelte. 

Reklamemanden, den 50 årige Palle Bengtson er i lufthavnen på vej ned til Frankrig og fejre hustruens 50 års fødselsdag. Hustruen ringer og fortæller om den storslåede fest hun har planlagt, samtidig ringer en forretningsforbindelse OG så bryder nyheden om mordet på landets statsminister ud. Palle sætter sig ned og beslutter sig så for at smutte fra det hele, han tager flyet til Argentina i stedet for til Frankrig. Det bliver starten på en rejse rundt i Sydamerika med både nederlag og sejre, men frem for alt prøver Palle at finde en ny mening med livet. Samtidig ser Palle tilbage på livet siden han i ungdomsårene fandt sammen med Torben (landets afdøde statsminister) Thilde og Sigvard. De fire umage venner er endt vidt forskellige steder i livet, nogle af dem har mistet kontakten, men Palle rejser rundt, oprulles hans og dermed også en del af vennernes historie.

Palle er egentlig en vag og usympatisk mand, jeg kommer ladrig rigtig ind under huden på ham, men den del jeg ser, bryder jeg mig faktisk ikke om. Det samme gør dig faktisk gældende for alle figurer, de bliver aldrig rigtig solide. Til gengæld synes jeg historien er fængende, det er fiktion iblandet nogle nonfiktive omskrivelser af bl.a socialdemokraternes historie. Desværre hælder forfatteren ofte til urealistiske handlinger, og ind imellem bliver også dialogerne for kunstige - det er virkelig ærgerligt, for med en skarp optimering af realismen, havde jeg siddet med en virkelig sublim roman.

Men trods det urealistiske og de noget vage figurer, ja så var jeg fanget fra start til slut og havde faktisk en rigtig fin læseoplevelse og derfor runder jeg op.


© Bognørden