torsdag den 28. december 2017

En fremmed i huset



© Bognørden

tirsdag den 19. december 2017

Der var engang en gang




Søren Skogstad Nielsen er cand.polyt og har bl.a. skrevet fagbøger. Skønlitterært debuterede han i 1989, i Politiken med novellen: Den dag assurandør Enrico Ernst bed en betjent… Dette er forfatterens anden digtsamling idet han i 2014 udgav Billeder fra Bagerste række. Læs mere om forfatter og digtsamling her og et nyt projekt her

Samlingen består primært af meget korte digte. Den røde tråd er tanker, tanker om verden, politikerne, det eksistentielle og det nære i forholdet til os selv og i omgangen med andre mennesker. Jeg har valgt et enkelt meget kort digt som eksempel og tre digte, der vakte eftertanke og genklang hos mig.

Frugten:
Denne rådne frugt
Falder i den dybe kløft.
Guderne ser på.

Omtanke:
Nu gør hun det igen.

Er jeg ked af det, når hun er ked af det?
Er jeg glad, når hun er glad?

Eller er det omvendt?

Jeg sidder på lokum og ser.

Jeg ser på mine underbukser.
Men de tier helt stille.

Bestemme:
Vi har sagt til dem,
at de godt må bestemme.

Det gør de så

Men, så er det vel deres fejl.

Det er meget godt

Så er det jo på plads.

Magt:
Vi spørger jer ikke
Vi spotter jer ikke
Vi foragter jer ikke
Vi hader jer ikke

Vi fejer jer væk

Vi fejer væk,
som støvet fra vore støvler

Dette var mit første møde med digteren og forfatteren. Omslaget lovede en sjov, skarp og skør vinkel i digtene. Det synes jeg bliver opfyldt til fulde. Jeg synes samlingen voksede på mig efterhånden som siderne blev vendt. Nuvel, nogle af digtene havde jeg store problemer med at finde forståelse for og i, men næste side kunne så være et let genkendeligt scenarie. Og mod slutningen af samlingen var jeg helt inde i digterens univers. Tankevækkende og udfordrende.

Sproget er legende, let og indeholder adskillige tvetydige passager. Der er således en digtsamling, der kan læses igen og igen. Den vil med garanti vække nye følelser for hver gang, det ser jeg frem til. Og måske, de digte, jeg ikke fangede her i første gennemlæsning, vil fremstå mindre absurde i de kommende læsninger? Jeg vil i hvert fald give dem forsøget, for det her er på alle måder en samling, der samler og spreder – er svær at sætte i bås – og derfor kalder på at blive læst igen.

Anmeldereksemplar

© Bognørden

mandag den 18. december 2017

Eden til den sidste kejser



© Bognørden

mandag den 13. november 2017

(Jule)Konkurrence for de 0-10 årige og deres voksne

GIVEAWAY – VIND

Der er kommet en ny spiller på de 0 -10 årige børns litterære bane: Fairytell.dk .Og nu kan hele 10 heldige vindere få 6 måneders fri adgang til et børneunivers med adskillige timers garanteret underholdning – både med og uden forældre. Så her er muligheden for at vinde en julegave til dig selv, eller glæde en familie, der har små mennesker i deres midte. Gevinsten har en samlet værdi af 3540.- kr.


Om Fairytell.dk:

”Oplev en eventyrlig verden af lydbøger og e-bøger for børn. For kun 59 kr. om måneden, får du ubegrænset adgang til hundredvis af de bedste børnebøger og timevis af kvalitetsunderholdning. Du og dit barn kan trygt gå på opdagelse. Fairytells bøger egner sig til 0-10 årige børn.
Flere børn skal klare sig bedre i livet. Børn, der tidligt får interesse for bøger og læsning, får naturligt lyst til at lære mere hele livet igennem. Derfor har vi gjort os umage for at skabe et univers, der er sjovt, trygt og ikke mindst lærende for dit barn. Universet er uden tekst, og små ikoner guider jer frem til de bøger, som I har lyst til at læse eller lytte til.

Fairytell virker på smartphone og tablet hele døgnet rundt. Du kan benytte op til 5 enheder samtidig, så søskende ikke skal slås om historierne.
Alle dine favoritter gemmes automatisk offline: Når I skal køre langt eller rejse, kan I altid få adgang til jeres yndlingsbøger. Så slipper du også for slæbet med de tunge bøger! Og de bliver heller aldrig væk eller skal afleveres tilbage :-)
Fairytell har bøger til store og små. Vi har forsøgt at skabe et udvalg, som passer fra 1 år og helt op til 10 års alderen med sjove, spændende og læsevenlige bøger. Om I læser sammen, enkeltvis eller barnet selv fordyber sig med en lydbog, mens der bliver tegnet, er helt op til jer.
Mangler vi nogle bøger? Skriv endelig os.

Hos Fairytell skal læsning være sjovt! Derfor forsøger vi at tilbyde alle de kendte, sjove, skøre og populære børnebøger, der findes. Blandt de mange bøger kan I fx hygge jer med Alfons Åberg, Vitello, Rasmus Klump, Mimbo Jimbo, Prop & Berta, Snøvsen, Jakob Martin Strid-bøgerne Lille Frø og Mustafas Kiosk, HC. Andersens eventyr, Rita og Krokodille, Ole Lund Kirkegaards klassikere, Snøvsen, Bjarne Reuter, og mange, mange flere. Alle bøger er håndplukket og udvalgt til aldersgruppen så barnet trygt og sikkert kan anvende Fairytell selv.
Vi lægger løbende nyt indhold på, som passer til årstiden og højtiderne. Og samtidig tager vi også hensyn til, hvad børnene egentlig opfatter som gode historier. Hos Fairytell er kvalitet vigtigere end volumen. Husk at holde dig opdateret på nyeste tiltag fra Fairytell via vores nyhedsbrev eller Facebook.”


Og inden nogen undrer sig over, at Bognørden pludselig er begejstret for børns brug af iPads m.v. frem for bøger, så fastslår jeg lige: Det er bøger. Det, der har begejstret mig er, at her er universet bygget op på børnenes præmisser og så er bøgerne, alle som én, i to valgfri udgaver: Læs eller lyt. Det giver rigtig mange, gode, muligheder for at lege litteraturen ind i hverdagen. For her kan børnene nyde litteraturen, også hvis det lige i momentet ikke kan lade sig gøre, at få de voksne med på eventyr.


Jeg trækker 10 heldige vindere Mandag d. 27. november kl. 20 Så de 10 videre har mulighed for at bruge gevinsten som fx adventsgave eller julegave. Vil du have et lod med i puljen skal du kunne svare på, hvem der udlodder denne skønne præmie. Konkurrencen kører her på bloggen, på Facebook – klik her og på Instagram – klik her og du kan deltage alle tre steder. Har vinderne ikke kontaktet mig indenfor 24 timer efter udtrækningen, trækkes eventuelle ny/e vindere.

© Bognørden

Smag af egen medicin




© Bognørden

mandag den 6. november 2017

Konkurrence - VIND Soulmates

GIVEAWAY – KONKURRENCE

Forlaget Copenhagen Storytellers har udlover to eksemplarer af den kommende digtsamling Soulmates. To heldige vindere får tilsendt et eksemplar hver af samlingen, og det allerede til udgivelsesdagen.

Soulmates er skrevet af multikunstneren Claus Ankersen, der er kendt på flere digterperfomance- og spoken words scener rundt om i verden. Han har bl.a. oplæst i New York, Kiev, Delhi og London, ligesom udvalgte tekster er oversat til 11 andre sprog.


Om samlingen siger forlaget:

Soulmates

-Vi lover du blir’ forelsket
Tag med digteren Claus Ankersen på et uforglemmeligt eventyr ind i moderne kærlighedsmytologi. Digtsamlingen ’Soulmates’ er en fortælling om jagten på kærligheden, om de tidløse lyserøde skyer alle elskende bor på indimellem og hvad der sker, hvis man falder ned fra dem.
Bogen skildrer møder mellem søgende mennesker, kærligheden der opstår, og spejlet vi holder op for hinanden i søgen efter det perfekte parforhold. Men findes den eneste ene, har vi en Soulmate eller flere måske? Eller er det hele bare en romantisk fantasi, forstærket af moderne Hollywood kultur?
Bogen leger med begrebet ”Soulmate” og er samtidig en hyldest til kvinder og kærligheden fra en mandlig digters perspektiv. Digtene hylder kvindekønnets mangfoldighed og tager dig med på kærlighedsbesøg i alverdens kvindelige personaer. Vi møder den sarte pige, den liderlige, den vilde, den følsomme, den frække kvinde, den moderlige, den reflekterende, den eksotiske, dem der rummer det meste. Og så møder vi hende der, hende der bare bliver ved med at dukke op igen og igen og igen.

Hvis du vil kaste et lod i puljen til en vinterforelskelse, så skal du skrive herunder, hvilket forlag, der udgiver Soulmates og udlover de to bøger. 

Du kan også deltage på
Facebook – her og på Instagram – her
Jeg trækker to heldige vindere mandag d. 13. november kl. 20. Ifald en vinder ikke henvender sig indenfor 24 timer, trækkes en ny vinder.


© Bognørden

mandag den 14. august 2017

GIVE AWAY - VIND Smagen af fugl.

Smagen af fugl kan nu blive din. Forfatter Pia Ravn, har været så sød at donere et eksemplar af sin debutroman til en af Bognørdens læsere.


Om romanen:
En efterårsdag i 1990 befinder den 26-årige taxachauffør, Marie, sig i sin lejlighed på Nørrebro med et barn, der ikke er hendes eget.  Da politiet pludselig banker på døren, tager hun flugten ned ad bagtrapperne.

I månederne op til flugten får Marie en række uventede opringninger; en sygeplejerske fortæller, at Maries mor, som hun ikke har haft kontakt med i flere år, er blevet indlagt. Hendes elsker ringer og siger, at de ikke længere kan ses, og en stemme i telefonen meddeler, at hendes faster er død. Hun er ude af sig selv. Hun ved det bare ikke endnu.

I scener fra Maries barndom og tidlige ungdom, trækkes trådene frem til fortællingens nutid og fremad. ”Smagen af fugl” er en fortælling om en ung kvindes ensomme kamp, med de forestillinger hun har om sig selv, om andre og om livet.  En fortælling om hvordan tråde fra barndommen og den tidlige ungdom spinder sig ind i voksenlivet. Det er en fortælling om relationer og skæbner, der flettes sammen og krydser hinanden.

Du kan læse mere om bog og forfatter Her og på Facebook her Alt du skal gøre for at kaste et lod i puljen er, at skrive navnet på forfatteren enten her på bloggen, på Facebook Klikher og - eller på Instagram Klikher

Jeg trækker en vinder blandt deltagere på de tre platforme. Og vinderen trækkes mandag d. 28. august kl. 20.00. Hvis vinderen ikke vender tilbage indenfor 24 timer, trækkes en ny vinder. (HUSK at holde øje med om du vinder)

Held og lykke til jer alle sammen.

© Bognørden.