torsdag den 23. marts 2017

Jeg lader dig gå

AF Clare Mackintosh


431 sider Forlaget Aronsen

I forbindelse med, at der nu er en opfølger på vej til de danske læsere, så udkommer denne bestseller nu i Paperback udgave. Forfatteren er i dag, udover forfattergerningen, freelancejournalist og konsulent, men engelske Clare Mackintosh har en fortid hos det engelske politi. Dette var mit første møde med forfatteren. 

Jenna Gray pakker en lille taske og flygter tværs gennem landet. En regnfuld og mørk aften, forvandles hendes liv for altid, af en grufuld hændelse. Nu er hun flygtet for at forsøge at starte sit liv forfra. Jenna havner på den rå Walisiske kyst, hvor hun lejer en øde og forfalden hytte og forsøger at passe sig selv. Men nogle naboer er vedholdene i deres omsorg og Jenna bløder modvilligt op, ligesom hun finder en ny måde at betale for huslejen. Men bedst som Jenna begynder at se lyset, føle, at hun er på rette vej, kommer fortiden stormende ind på hendes vej igen, og denne gang er det med endnu mere fatale konsekvenser. I Bristol sidder et ligge team på politistationen og skal forsøge at løse forbrydernes gåder, men alt har en pris - ikke mindst på det familiære plan. For, hvordan er det man kommer videre fra de grimme sager, når ledelsen siger stop? De to fortællinger kører sideløbende, og da vejene begynder at krydser hinanden, er det på en helt anden måde end nogle af dem kunne have forudset.

Jeg lader dig gå, har to fortællere i jeg-form og en i tredjeperson - og det fungerer super godt. Sproget er let, flydende og herligt levende. Men ikke herligt som i betydningen, for lige så herlige ordene er, lige så grusom er deres betydning. Samtlige figurer er realistiske og levende i både ord og handlinger. 

Denne thriller er bygget op som en blanding af en skøn feelgood roman og en psykologisk thriller. Plottet er nogenlunde let at løse, men jeg lover et par store overraskelser undervejs. Det lykkes forfatteren at skabe et dybt psykologisk billede, der kravler helt ind under huden på læseren og sætter store aftryk - både under og efter endt læsning. Hun skriver om et tema, der desværre er evig aktuelt, men sjældent er set beskrevet fra denne side, og jeg må bare sige: Det virker og det er stærke sager.

Er du til psykologiske thrillere er denne en mustread. Og så kan jeg fortælle at forlaget nu udgiver endnu en Mackintosh thriller: Jeg ser dig er hos de danske boghandlere i næste uge. Jeg ser dig er en selvstændig roman og kan derfor læses separat fra denne men, hvorfor snyde dig selv for en god læseoplevelse. Jeg glæder mig til den næste.


© Bognørden


Ingen kommentarer:

Send en kommentar