fredag den 10. marts 2017

Tranfervindue

AF Maria Gerhardt



Dette er forfatteren og DJ Djuna Barnes anden romanudgivelse. Debuten udkom i 2014 og året efter kom digtsamlingen Amagermesteren, der vandt Politikens Litteraturpris. Maria Gerhardt er musiker og DJ ved siden af forfatterskabet og så kæmper hun med uheldbredelig brystcancer, der har spredt sig rundt i kroppen. 

Da Maria får beskeden om, at hendes cancer er kommet tilbage og tilmed har spredt sig, begynder Maria den nye rejse som terminal cancerpatient. Det er også her, at tidsregningen i Transfervinduet begynder. Transfervinduet udspiller sig på det utopiske hospice, hvor Maria indskriver sig. Hospicet rummer hele Nordsjælland men er lukket af for de raske på den anden side af murene. På dette hospice deler sygeplejerskerne løst ud af sund mad, canabisolie og morfin. Musik er bandlyst for det vækker følelser og på dette hospice må man udelukkende tale og tænke positivt. Mens andre patienter bruger deres "borgerløn" til at købe cigaretter og sprut på det sorte marked, så bruger Maria alle hendes penge i reality butikken. De kan genskabe gode minder, og Maria har sine favoritter, som hun ynder at gense. Marias ven Mikkel er også patient, sammen bruger de tiden på at belure de raske udenfor murerne og ellers drive rundt i området. Men indimellem de daglige gøremål på det luksuriøse hospice, får Maria også kræfter til at stikke fingeren ned i nogle af de mange tanker og episoder, livet som hustru, mor og terminal cancerpatient også rummer:

"Min mor har verdens farligste sygdom. Hun kan dø af det. Hun går rundt hele dagen i underbukser"

"Jeg husker listen, som jeg ugentligt redigerede, over, hvilke af mine venner der ikke kunne overskue mig"

"Det er et ulækkert sted at være. Midt mellem liv og død. Det er jo ikke mærkeligt, at folk flygtede, sådan som jeg baskede med mine vinger, ækelt flagrende ind og ud af alle verdner. Der er to muligheder: Enten rejser man sig fra asken og løber en maraton. Det selvhelbredende menneske. Eller også er man tragedien. Min mor vil miste mig igen. Denne gang for good. Min søn vil kalde på mig i søvne. Mine venner ved ikke, hvor eller hvornår de skal tænde deres lys. Ser man ud eller ind ad et transfervindue? Denne lede over altid at skulle være så eksistentiel, når man hellere vil snakke om parforholdsproblemer"

 Maria Gerhardt kan noget med ord. Hun formidler det mest grusomme, den dybeste afgrund og det menneskelige mørke, så jeg endnu engang bliver ramt midt i hjertekulen. Sproget er lyrisk, smukt og så selvmodsigende i al den gru, det skal portrættere. 

Denne udgivelse skulle ikke have handlet om cancer, men naturligvis kom den til det. For sygdommen fylder jo næsten alt - også for Maria og hendes familie. Transfervindue går så skridtet videre, for det er på ingen måde en dagbog, det er Marias (forbudte) tanker om de svære følelser f.eks. misundelsen overfor de raske og hvordan sønnen påvirkes. Så Maria både fortæller og sparker til læserens moralske ramme - og jeg er vild med det.

Lad dig ikke narre af størrelsen på denne fortælling, for jeg vil slå fast - med syvtommersøm - at den fylder så ufattelig meget mere. Respekt, kærlighed, frustration, resignation og så alligevel lys og håb. Det er, hvad transfervinduet efterlader. Tak, for endnu en tankevækkende læseoplevelse, jeg ser frem til den næste udgivelse.

UPDATE 17. marts 2017

Jeg skrev de sidste ord i den oprindelige anmeldelse under den præmis, at den afsluttende transaktion i Transfervindue gik igennem. Det gjorde den desværre ikke. Maria Gerhard døde i går d. 16. marts 2017. Så min afslutning bliver i stedet: Tak for nogle fantastiske læseoplevelser fyldt med kærlighed, smukke ord og en hudløs ærlighed. 



Tidligere udkommet:

Der bor Hollywoodstjerner på vejen - Læs anmeldelsen her

Amagermesteren - Digtsamling

© Bognørden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar