torsdag den 28. august 2014

Først nu forstår jeg intet

Anmeldelse af Først nu forstår jeg ingenting - AF Pernille Højmark


Denne biografi er velskrevet, vedkommende og levende. Sproget er
godt og læseren er fanget fra første færd.

Den veksler mellem Pernilles barndom og ungdom og nutiden, det virker godt,
specielt da paraleller trækkes og den røde tråd fremgår tydeligt.

Denne sprudlende kvinde har et sensitivt sind, hun kan ramme dybe sorte
huller, og skriver sporadisk om dem. Hendes barndom har været præget
af kæmpe svigt fra forældrene, faderen med de dybe depressioner og det
voldsomme alkoholsmisbrug og moderen, der ikke skærmer de to 
søskende, men har mere travl med at realisere sig selv og karrieren.

Jeg sad flere gange med en stor knude i maven over de massive svigt, hvordan
omgangskredsen kan vende det blinde øje til, og frem for alt hvordan
sådan en barndom sætter de lange mørke spor i resten af livet. Det er desværre et
evigt tilbagevendende problem. Alligevel er biografien én stor kærlighedserklæring
til netop forældrene.

Pernille er tydeligvis en dame med knald på, hun er rap i replikken, og står
ikke tilbage for andres fordomme og meninger - det har jeg stor respekt for.
Hendes gennemgang bærer præg af netop disse egenskaber, og jeg er
sikker på, at trods det sjove festlige liv, har det været hårdt.

Det er svært at skrive i dybden uden af afsløre for meget, men som helhed var det
en bog, der både fremkaldte smil og tårer. Jeg kunne godt have tænkt mig en 
mere dybdegående gennemgang, forcen ligger klart på barndommens
grusomme og dejlige oplevelser, resten er ligesom lidt sporadisk og
hurtigt gennemgået. 

Men jeg tager hatten af for at Pernille bryder tabuerne, både med depressioner, selvmord
og frem for alt alkoholmisbrug - Selv om jeg savner dybde, er jeg sikker på, at
det vil åbne flere øjne, og dermed forhåbentlig kunne hjælpe flere.

Alt i alt en hurtig, letlæselig biografi - den var grum og kærlig, men god.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar