fredag den 31. oktober 2014

Dræb ikke en sangfugl

AF Harper Lee


Jeg kan lige så godt lægge ud med at sige, at jeg trods min brede og mangeårige
interesse indenfor litteraturen, for alvor opdagede en stor fejl i min litterære opdragelse.
Denne klassiker havde jeg aldrig hørt om, før en god veninde anbefalede den -
og det ender først og fremmest ud i et dybtfølt: TAK

Denne roman er skrevet i 1960, den foregår i 1930´erne i den fattige delstat Alabama.
Vi følger den lille pige "Spejder" og hendes bror Jem, efter moderens død
bor de sammen med deres far, en meget anerkendt advokat og deres sorte
tjenestepige. Spejder er en pige fuld af spørgsmål og tanker om livet, og de er
ikke så få i en lille piges liv. Vi følger hende hjemme og i skolen, og frem for alt
følger vi hendes indlemring i de voksnes (grusomme) verden. Spejder synes ikke
hendes far kan noget som helst, da han er et roligt og ofte fraværende gemyt,
men da han påtager sig at forsvare en af byens sorte, der står til at blive uskyldigt
dømt for overfald og voldtægt, ændres Spejders syn på faderen og verden.

Romanen er helt fantastisk velskrevet, sproget flyder og fanger fra første linje. 
Jeg har jo en stor forkærlighed for det gamle sprog, og lad mig blot sige: jeg fik fuld
valuta her. Den er spækket med skønne vendinger og herlige nostalgiske tilbageblik
i sprogets verden - Det var en ren fryd.

Romanen er et grimt indblik i de store raceproblemer, der var (og stadig er nogle steder)
Det er en fortælling om de hvides behandling af de sorte, både som undermennesker,
dumme og specielt fortællingen om, hvor svært det er for en sort at blive behandlet
retfærdigt i de hvides samfund. Må jeg i den forbindelse stærkt anbefale: Niceville,
som er en roman med samme emne, den er dog skrevet fra de sortes vinkel,
og, i min optik, en fuldkommen fantastisk beretning, og passer glimrende lige efter denne.

Dræb ikke en sangfugl er naturligvis et tilbagevendene emne, men det, der gør
den så anderledes er, at den er skrevet ud fra et barns oplevelser og synspunkter.
Det er en varm og kærlig roman, men med alvoren i forreste række, her vækkes
harme, empati og smil i en samlet flok - LÆS DEN!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar