mandag den 26. januar 2015

Nyrup

AF Henrik Qvortrup & Niels Lunde


362 sider Aschehoug

Jeg fik lysten til at læse denne politiske biografi, da jeg læste den ene forfatters 
biografi for nylig Læs anmeldelse af Q her. Dels er jeg meget begejstret for
Qvortrups journalistiske evner og da jeg kunne krydre det med min nylige interesse
for biografier og min store politiske interesse, kom den naturligvis på listen.

Og lad mig blot starte med at fastslå: den er yderst velskrevet og levende, de to
forfattere har begået en virkelig solid politisk fortælling. Samtidig må jeg
skuffe læsere, der håber at få en solid privat beretning om Nyrup - det ønske 
bliver ikke honoreret, dels pga. biografiens politiske præmis og dels idet Nyrup
faktisk ikke rigtig havde noget privatliv, mens han arbejdede sig op mod toppen
ad dansk politik -ikke dermed sagt, at der slet ikke er noget omkring manden,
for det er der, på godt og ondt, blot lægges vægten ikke der.

Dette er beretningen om en meget usædvanlig mand, den fattige dreng fra Esbjerg,
der kommer ind i socialdemokratiet om LO som ganske ung, og slider sig opad 
for til sidst at ende som formand for socialdemokratiet og Danmarks statsminister.
Og Nyrup er en slider, han arbejder gerne i døgndrift uden tanke på hans medarbejdere,
og ofte med store svigt af hans hustruer til følge. Derudover er han en mand, der notorisk
kommer for sent, og det til alt og altid, hvilket blot er en af hans kendetegn. Dette er
også beretningen om Nyrups indtræden i folketinget og frem for alt er det beretningen
om det store formandsopgør (kup) mod Svend Auken. Uden at nævne de dybere
lag, kan jeg uden at blinke sige, at jeg blev klogere, fik nye informationer og et lidt
mere nuanceret syn på begivenhederne. Derudover er det fortællingen om en mand, 
der stiller astronomisk høje krav til sig selv, bruger og smider adskillige medarbejdere
i tiden i statministeriet, men på intet tidspunkt opfører han sig anstændigt og tager
konfrontationerne med den enkelte, han viger udenom og fyrer bl.a. via pressen.

I Q beretter Qvortrup om bogens manglende salg: Der er et afsnit om Nyrups tredje
hustru: Lone Dybkjær (de to første hustruer er ligeledes beskrevet) og det fremgår 
tydeligt at Dybkjær er en magtbegærlig kvinde, der konstant forsøger at blande sig
i sin mands gøren og laden og frem for alt, styre hans politik incl. nytårtalerne.
Det ene afsnit, som i øvrigt fylder ganske lidt i det samlede billede, blev brugt
imod forfatterne, og dermed boykottede læserne bogen. 

Til det må jeg sige: det er en stor skam, for jeg mener klart denne biografi er
både sober og velskrevet, alle medvirkende for både ris og ros, og ja, Dybkjær får
stryg, men hun får sandelig ikke mere end andre. 

Det bringer mig til det faktum, at denne biografi er bygget op omkring 200 samtaler,
med unavngivne kilder! Der er altid en skam, at mennesker ikke vil vedstå sig deres
udtalelser, og det påkalder altid ekstra sund fornuft fra læseren. Ikke at jeg sidder
med fornemmelsen af, at dette er pure opspind, tværtom - men trods det, at jeg så
udmærket kan forstå behovet for anonymitet, ville det have været et ekstra plus
at navnene kunne verificeres.

Alt i alt er dette en fantastisk bog for den politiske læser, jeg var med i forhandlingslokalerne, med når taktikken blev planlagt og udført, og jeg nød
turen, den var som nævnt både levende og velbeskrevet. Jeg har nu altid godt
kunne lide Nyrup, dette har denne biografi ikke ændret på. Men nu ser jeg det yderst
komplekse menneske, der kæmper for at gøre det godt nok, er en sublim  resultatorienteret mand, men en virkelig dårlig leder. Det var en virkelig god læseoplevelse,
oplysende og relevant, og den skal på det varmeste anbefales.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar